Annonce
Bolig og livsstil

Tal om pension med din partner før I får børn

Pensionsselskabet PFA råder par til at tale om pension og lave en aftale, som er fair for begge parter, inden de får børn. Undersøgelser viser nemlig, at der sker en skævvridning mellem de to parters pensionsindbetaling de første ti år efter første barn, fordi den ene part ofte går ned i tid. Og det er en kæmpe ulempe for den ene part, hvis man en dag går fra hinanden. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Hvis man ikke laver en fair aftale med sin partner om pension, inden man får børn, kan det få store økonomiske konsekvenser for den, der arbejder mindst.

Når man indgår i et seriøst parforhold, er det en god idé at tale om økonomi.

For faktisk kan det få store økonomiske konsekvenser, hvis man glemmer eller undgår at tale om pension. Især hvis man stifter familie sammen.

Pensionsordningen bliver nemlig mindre, hvis den ene part går ned i tid for at arbejde mere i hjemmet og være den primære omsorgsperson for børnene.

Det fortæller Carsten Holdum, som er forbrugerøkonom hos pensionsselskabet PFA.

- Det er vigtigt, at man taler om, hvordan ens pensionsopsparinger kommer til at se ud, hvis man ikke arbejder lige meget eller tjener det samme. Og så er det en rigtig god idé, at man laver aftalerne, imens man er gode venner, siger han.

Parterapeut Christiane Meulengracht kan godt genkende billedet af, at par ofte har svært ved at tale om økonomi. Faktisk er emnet blandt de største stridspunkter i parforhold.

Derfor kommer hun med gode råd til, hvordan man kan gøre det lidt lettere at tale om.

- Aftal et afgrænset tidspunkt for, hvornår I skal tale om jeres pensionsordninger. Og sørg for, at I ikke bliver forstyrret imens. Indsaml information inden, og find ud af, hvilke mulige løsninger I kan vælge mellem, siger hun.

Her foreslår hun helt konkret, at man kan tage den første samtale sammen med en pensionsrådgiver, som både kan give neutrale informationer og samtidig virke som mægler.

Christiane Meulengracht er da også enig med Carsten Holdum i, at det er en samtale, man skal have i "fredstid".

- Man skal ikke tage beslutningen, når man er maks. presset, midt i et skænderi eller på vej ud af forholdet. Den mest fair løsning for begge parter, findes, imens man er gode venner og nærværende, siger hun.

Carsten Holdum forklarer, at selv om man måske ikke mærker den store økonomiske forskel, hvis man har fællesøkonomi, så vil den, der går ned i tid, indbetale mindre til sin pensionsordning.

Og det kan føles urimeligt, hvis man en dag går hver til sit.

- Vi oplever, at folk bliver kede af det og vrede, fordi de synes, at det er urimeligt, at den ene part har en meget større pension end den anden, siger forbrugerøkonomen.

Hvis man ikke har lavet en fair økonomisk løsning, som er rimelig for begge parter, er der ikke så meget, man kan gøre, hvis man først går fra hinanden, siger han.

- En pensionsordning er nemlig anderledes, end det formuefællesskab man har, når man er gift, fordi en pension er personlig, siger han og fortsætter:

- Man skal derfor forsøge at minimere den konflikt, der muligvis kan komme, hvis man en dag skal skilles. Det kan man gøre, ved at man fra start af får fastlagt spillereglerne for økonomien.

Hvis man ønsker, at pensionsordningerne skal være lige store, så er det nemmeste, at man undervejs sætter lige mange penge ind på de to pensionsordninger, foreslår forbrugerøkonomen.

- Hvis den ene part går ned i tid, kan man også bare fastholde den betaling man allerede havde, imens man arbejdede på fuld tid. For så bliver pensionsordningen lige så stor, som den ellers ville have været, siger Carsten Holdum.

/ritzau fokus/

  • PLUS Fagfolk sår tvivl om skilsmisserefleksion
    Pensionsselskabet PFA råder par til at tale om pension og lave en aftale, som er fair for begge parter, inden de får børn. Undersøgelser viser nemlig, at der sker en skævvridning mellem de to parters pensionsindbetaling de første ti år efter første barn, fordi den ene part ofte går ned i tid. Og det er en kæmpe ulempe for den ene part, hvis man en dag går fra hinanden. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge