Annonce
Bolig og livsstil

Test: Undgå problematisk kemi i solcremen

- Solcreme er et produkt, man skal bruge meget af for at bruge det korrekt. Derfor giver det også mening at gå efter uparfumerede produkter, siger Stine Müller fra Forbrugerrådet Tænk Kemi. (Arkivfoto) Foto: Vibeke Toft/Ritzau Scanpix

Solcreme kan indeholde stoffer, som er problematiske for miljøet eller mistænkt for at være hormonforstyrrende. Og nye stoffer er netop føjet til listen.

Du skal bruge en håndfuld, hver gang du smører kroppen ind. Og der skal smøres flere gange om dagen - dag efter dag.

Du smører en hel del solcreme på i løbet af sommeren, og derfor er det også et oplagt sted at være kritisk over for indholdet.

Forbrugerrådet Tænk Kemi har gennemgået 36 solcremer og solsprays, og her har 16 af produkterne fået den dårligste bedømmelse.

- Det er primært produkter, der indeholder mistænkt hormonforstyrrende stoffer, fortæller Stine Müller, som er biolog og projektleder hos Forbrugerrådet Tænk Kemi.

Miljøstyrelsens liste over mistænkt hormonforstyrrende stoffer er netop blevet opdateret.

Det sker, i forbindelse med at Miljøstyrelsen sammen med myndighederne i Belgien, Frankrig, Holland og Sverige lancerer en hjemmeside med en samlet liste over hormonforstyrrende stoffer.

Der er flere uv-filtre blandt stofferne, som mistænkes for at være hormonforstyrrende.

- Det er rigtig svært at navigere i solfiltrene som forbruger, for de står som lange kemiske navne, der kan være nærmest ulæselige, siger Stine Müller.

15 produkter i testen får den bedste bedømmelse. Det betyder, at de hverken indeholder miljøbelastende stoffer, parfume eller stoffer, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Står du i butikken og skal vælge en solcreme, kan du gå efter de officielle mærkningsordninger eller bruge appen Kemiluppen til at skanne stregkoden.

Miljømærkerne Svanen og Blomsten sikrer, at der ikke er brugt miljøbelastende ingredienser. Har produktet Den Blå Krans fra Astma-Allergi Danmark, må det ikke indeholde de mest allergifremkaldende stoffer.

- Vores råd er generelt at gå efter et miljømærke gerne i kombination med et allergimærke, så du også undgår parfume. Mærkerne stiller en lang række krav til indholdet, siger Stine Müller.

Der vil altid være en risiko for at udvikle allergi over for parfume. Og jo mere du bliver udsat, jo større er risikoen.

Anne Bregnhøj er hudlæge på Hudafdelingen på Aarhus Universitetshospital, og hun anbefaler først og fremmest at vælge solcreme med et allergimærke.

- Man kan få allergiske reaktioner af både parfumestoffer, konserveringsmidler og faktisk også af nogle solfiltre, fortæller Anne Bregnhøj.

- De kan give kontaktallergi, som er et eksem, der hvor man smører solcremen på, siger hun.

Allergi over for parfume og konserveringsmidler viser sig ved kontakt med huden, mens allergi ved solfiltre kun optræder, når cremen udsættes for UV-stråler.

- Langt de fleste tåler fint solcreme. Men får man en reaktion, hvor man bliver rød og kløende efter brug, skal man udredes hos en hudlæge, siger Anne Bregnhøj.

/ritzau fokus/

  • Kvinde smører solcreme på
    - Solcreme er et produkt, man skal bruge meget af for at bruge det korrekt. Derfor giver det også mening at gå efter uparfumerede produkter, siger Stine Müller fra Forbrugerrådet Tænk Kemi. (Arkivfoto) Foto: Vibeke Toft/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes