Annonce
Bolig og livsstil

Tommy Ahlers til nytårstaffel for første gang: Glæder mig

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) er en af de ministre, der deltager i nytårstaflet for første gang. Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix

Dronningen ønsker godt nytår ved taffel på Amalienborg. For flere ministre er det første gang, at de deltager.

Ministre fra regeringen, Folketingets formand og andre særlige gæster er tirsdag ankommet til Christian VII's palæ på Amalienborg, hvor dronningen traditionen tro har inviteret til nytårstaffel for at ønske godt nytår.

Fra kongehuset deltager foruden dronningen også kronprinsparret, prins Joachim og prinsesse Marie.

I regeringen er der siden sidste års taffel kommet flere nye ministre til, som kommer til at opleve et kongeligt nytårstaffel for første gang.

Det gælder uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V), miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) og erhvervsminister Rasmus Jarlov (K).

- Jeg glæder mig til det, siger Tommy Ahlers på den røde løber til TV2.

- Jeg har aldrig været inde på Amalienborg, det glæder jeg mig meget til, siger Rasmus Jarlov til DR.

Men også for ministre, som har prøvet det før, er det en særlig begivenhed.

- Det er en hyggelig middag med kongefamilien, regeringen og andre repræsentanter. Det er en stor fornøjelse, siger økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille til DR.

På nær finansminister Kristian Jensen (V), der er ude at rejse, deltager alle regeringens ministre i det festlige taffel.

På pladsen er flere danskere mødt op for at se gæsterne, der som sædvanlig er klædt i deres fineste tøj. Flere kjoler er prydet med glimmer og pailletter.

Kronprinsesse Mary ankom i en sort blondekjole med et gulligt mønster, mens dronningen bar en pink blondekjole.

Nytårstraditionen går langt tilbage, og den indeholder mange faste elementer, som gentager sig år efter år.

Blandt andet får gæsterne sædvanligvis serveret den legendariske rosenborgvin. Vinen indeholder rester af den rhinskvin, som Christian IV indførte i Danmark i slutningen af 1500-tallet.

Festmenuen står i år på hummersouflé, lammekrone, svampeflan samt den franske chokoladedessert dur mou.

Dronningen fortsætter med nytårskure senere på ugen. Torsdag er der nytårskur på Amalienborg for Højesteret og Den Kongelige Livgardes og Gardehusarregimentets officerskorps.

Senere på dagen skal dronningen til Christiansborg Slot, hvor diplomater er inviteret.

Fredag kører dronningen som vanligt i guldkaret fra Amalienborg til Christiansborg Slot, hvor der igen er nytårskur. Her er det blandt andet officerer fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen, der er indbudt.

  • Dronningen afholder Nytårskur og -taffel i Christian VII''s Palæ, Dronningen
    Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) er en af de ministre, der deltager i nytårstaflet for første gang. Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland