Annonce
Bolig og livsstil

Undgå fusk med Airbnb: Sådan spotter du svindlerne

- Det er ikke farligt at handle på nettet. Bare man tager sine forholdsregler, siger Trine Møller, centerchef fra politiets Landsdækkende Center for It-relateret økonomisk Kriminalitet. (Modelfoto) Foto: Colourbox/Free

Kriminelle kan nemt camouflere ulovligheder med flotte fotos og lækkert layout, som ligner det, du forventer at se.

Airbnb er et populært alternativ til de traditionelle overnatningsmuligheder som hotel og hostel.

Men lokkende links til autentiske oplevelser i hjertet af drømmedestinationen har i en række tilfælde udviklet sig til et mareridt.

Politiet har den seneste tid set en lille stigning af feriespændte danskere, som fejlagtigt har troet, at de lejede en bolig gennem Airbnb, men i virkeligheden har overført store summer til kriminelle.

- Bedrageriet sker især, når vi efterlyser ferieboliger på sociale medier eller online portaler - som nu, hvor folk begynder at kigge frem mod sommerferien, siger centerchef Trine Møller fra politiets Landsdækkende Center for It-relateret økonomisk Kriminalitet (LCIK).

De berørte er blevet kontaktet af personer, som udgiver sig for at være en udlejer, der leder dem videre til annoncen på en falsk side, som ligner Airbnbs til forveksling.

- Når man aktivt søger noget, er man ekstra sårbar. For kriminelle sidder klar til at tilbyde lige præcis det, man efterspørger, advarer Trine Møller.

Man kan kun leje Airbnb-boliger over portalens officielle side. Så tjek, om der er et symbol af en hængelås i adressefeltet. Det angiver, at sitet - og hjemmesider generelt - anvender en sikker forbindelse.

Tidligere kunne man også kigge efter for eksempel stavefejl, dårligt sprog og formuleringer. Men mange falske hjemmesider laves i dag, så både sprog og layout minder om de ægte portaler.

- Vi ser meget kyniske metoder. Kriminelle laver digitale universer, som på alle måder svarer til det, man forventer at se, advarer Lars Arent, der er leder af det danske Forbruger Europa-kontor under EU-Kommissionen og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Tænk også over, hvordan du betaler for din feriebolig.

På Airbnb kan man for eksempel ikke betale udlejer direkte. Man skal betale over portalen. Så overfør aldrig til en tilfældig konto, selv om udlejer lokker med, at det er billigere og gebyrfrit.

Er du hoppet i, så anmeld sagen til politiet, og kontakt banken med det samme. Politiet kan undersøge, om der er mulighed for at beslaglægge pengene, men ofte er det svært, hvis pengene er kommet videre.

Samme advarsel lyder fra Forbruger Europa.

- Desværre har vi en lille succesrate for at kunne hjælpe, hvis pengene er overført til en privatperson. Så man skal virkelig tænke sig om inden, siger Lars Arent.

Og det kan virkelig betale sig at tage sine forholdsregler, bruge sin sunde fornuft og ikke agere forhippet.

Der er ikke nogen forsikringsdækning for den type bedrageri, oplyser brancheorganisationen Forsikring & Pension.

Her råder man til at kontakte sin bank, selv om man som udgangspunkt må anse pengene for værende tabt.

/ritzau fokus/

  • hacker, computer
    - Det er ikke farligt at handle på nettet. Bare man tager sine forholdsregler, siger Trine Møller, centerchef fra politiets Landsdækkende Center for It-relateret økonomisk Kriminalitet. (Modelfoto) Foto: Colourbox/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes