Annonce
Bolig og livsstil

Vær varsom: Fælden klapper hvis du lokkes i fordelsklub

De færreste orker at kæmpe sig igennem handelsbetingelser og aftalevilkår, når de handler på nettet - men man bør gøre det, hvis man vil undgå bondefangeri, lyder det fra Forbrugerrådet Tænk. Foto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix

Bliver du pludselig trukket penge for et abonnement, du ikke vidste, du havde købt, kan du klage - men det er langtfra sikkert, at du ser pengene igen.

Du er i fuld sving med at læse din nye bog, som du har købt og betalt på nettet, da der pludselig dukker endnu en post op på kontoudtoget.

99 kroner for et abonnement hos selvsamme side, som du købte bogen fra.

Du er i forbindelse med købet blevet meldt ind i en såkaldt fordelsklub, hvor du trækkes for et abonnement hver måned - ganske uden at du har opdaget det.

Og det er som udgangspunkt i strid med markedsføringsloven.

- Det skal stå klart og tydeligt som en del af købsflowet, at du melder dig ind i en fordelsklub, fortæller Vagn Jelsøe, der er vicedirektør i Forbrugerrådet Tænk.

Det er altså ikke nok, at der står, du skal acceptere handelsbetingelser eller aftalevilkår - og at der så deri med små bogstaver allernederst står nævnt, at du fremover bliver trukket et beløb hver måned, fastslår han.

Men selv om det er på kant med loven, er der i de fleste tilfælde ikke særlig meget, du kan gøre, for at få dine penge tilbage.

- Man kan klage til Center for Klageløsning, men kun hvis beløbet er over 1000 kroner, siger han.

Det vil sjældent være tilfældet i forbindelse med fordelsklubber, medmindre du først opdager det efter et år.

Du kan også anmelde virksomheden til Forbrugerombudsmanden, som kan se på sagen og eventuelt udstede et påbud om, at det skal stå tydeligt på siden fremadrettet.

Men det får du ikke nødvendigvis dine penge tilbage af.

- De er i princippet forpligtet til at betale dine penge tilbage, hvis de får et påbud, men det kan hurtigt blive lidt mere kompliceret end som så, siger Vagn Jelsøe.

Og hvis du i sidste ende er nødt til at anlægge et civilt søgsmål for at få de par hundrede kroner, du har mistet på grund af vildledende markedsføring, kan det næppe betale sig at fortsætte kampen.

Men det er et område, som Forbrugerombudsmanden har stor fokus på og slår hårdt ned på.

I november sidste år blev fire virksomheder politianmeldt for netop manglende eller for dårlig information om, at de handlende på siden blev meldt ind i en fordelsklub.

Hos Forbrugerombudsmanden råder man til, at du kontakter virksomheden og gør opmærksom på, at du ikke mener, at du har accepteret abonnementsaftalen.

- Du er ikke bundet af abonnementsaftalen, hvis oplysningerne ikke er givet tydeligt og i fremhævet form, lød det fra ombudsmanden i forbindelse med politianmeldelserne.

Henvis til forbrugeraftalelovens paragraf 12, stk. 2, når du henvender dig.

Kontakt samtidig din bank og gør opmærksom på, at der er blevet hævet uretmæssigt på dit kort, fordi du ikke har accepteret, at virksomheden må trække betalingen for abonnementet.

/ritzau fokus/

  • PLUS Sundhedsvæsenet vil følge med på telefonen
    De færreste orker at kæmpe sig igennem handelsbetingelser og aftalevilkår, når de handler på nettet - men man bør gøre det, hvis man vil undgå bondefangeri, lyder det fra Forbrugerrådet Tænk. Foto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes