De jagter en nerve.
De fire musikere i When Saints go Machine kan tydeligt mærke, at de er blevet ældre, bedre venner og dygtigere til at arbejde sammen.
- Jeg kan tydeligt mærke, at vi arbejder hårdere for vores numre nu. Vi presser den længere end tidligere, før vi ligesom siger "Nu er det her nummer færdigt, nu har det den signatur, som jeg gerne vil have", fortæller sanger Nikolaj Manuel Vonsild.
Selvom de elsker de gode melodier, er der intet der trækker i drengene efter at gøre deres musik mere simpel eller tilgængelig. Og det passer drengene fint, nikker musiker og sanger Jonas Kenton.
- I processen kræver vi rigtig meget af os selv og hinanden, så resultatet bliver ofte komplekst og havner et sted, hvor udtrykket er stærkt, men måske ikke lige så nemt at gå til som den klassiske popsang.
Bandets gennemarbejdede lyd byder lørdag nat op til dans på Arena-scenen på Roskilde Festival. I 2010 stod de som åbningsnummer på Orange Scene, og denne første tilbagevenden bliver ligesom at komme hjem.
- Jeg elsker Roskilde, udbryder Jonas Kenton og forklarer:
- Den er jo den største for danske bands, og jeg er kommet her som gæst igennem 10 år. Så er det altså noget særligt at spille her.
Nikolaj Vonsild elsker alsidigheden på pladsen, og han håber da også, at When Saints go Machine kan forlade pladsen med et par nye fans på kontoen.
- Det er en stille og roligt opadgående kurve, men de kommer lidt efter lidt. Og så længe der bare er lidt flere, der får øjnene op for os, så er vi glade.
I år udgav When Saints go Machine deres tredje album: Infinity Pool.
/ritzau/