Annonce
Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederpanel og udtrykker Folketidendes holdning.
Debat

Bestået eller ikke-bestået?

Foto: Foto©Jan Knudsen

Politikerne i landsdelens to byråd har været til eksamen - mandag aften på Lolland og torsdag aften var det politikerne fra Guldborgsunds tur.

Spørgsmålet er nu, hvem der vandt, og hvem der tabte. Eller for at blive i eksamenssproget: Hvem bestod og hvem dumpede?

Lad os allerede afsløre, at alle er bestået,og får lov til at sidde tre år mere. Eller sagt på en anden måde, er det først om tre år, vi skal til valg og kan give politikerne den endelige dom.

Det politiske arbejde har ikke været nemt, og det har også sat sit præg på borgernes opfattelse af de folkevalgte politikere.

Kritikken har været hård i en række sager, og vi er flere gange blevet efterladt med en lidt negativ opfattelse af byrådspolitikerne.

Sådan er politik. Det er hårde prioriteringer - det er valg og fravalg og altid meget svært at gøre alle tilfredse. Uanset hvad en politiker gør, er der altid nogen, der er sure og utilfredse.

Vigtigst er det dog, at vores politikere er ærlige. Vi vil høre sandheden, og derfor har det været opløftende og betryggende at opleve et hold politikere, der gennem hele eksamensperioden har være meget åbne og ærlige. De har ikke fejet noget ind under gulvtæppet, og de indrømmer blankt, at det er ikke alt de har besluttet, de er stolte af.

Den økonomiske virkelighed på Lolland og Falster - ja for den sags skyld i resten af Danmark - har været barsk og afsløret, at vi har levet over evne. Det kan godt være, at vi ikke har oplevet det som sådan, men vi har haft et højere offentligt serviceniveau, end vi faktisk har haft råd til. Derfor har politikerne uanset partifarve ikke haft andet valg end at skære ned.

Nedskæringer har ramt alle befolkningsgrupper. Nogen mere end andre, men alle må holde for. Det er tydeligt, at det har mærket politikerne på det personlige plan. En række beslutninger går ud over dem selv eller deres familie, og alligevel har de taget det eneste rigtige udgangspunkt.

At de er politikere for hele kommunen og ikke kun deres eget lokalområde.

Vi har de politikere, vi fortjener - vi har jo selv stemt dem ind. Nogle er dygtigere end andre - men de har alle taget det nødvendige ansvar på sig for at rette økonomien op. Det er ikke noget, de er blevet populære på, og det må de tåle.

De har fortsat en stor opgave foran sig med at forklare borgerne, hvorfor de prioriterer, som de gør, når de ubehagelig beslutninger skal tages.

Deltag i debatten med Chefredaktør Søren Knudsen på Facebook

  • Foto©Jan Knudsen
    Foto: Foto©Jan Knudsen
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Halv milliard på vej: Lokale boligejere foran økonomisk indsprøjtning

Guldborgsund

Stolt revydirektør: - Jeg tænker, at den er hjemme

Lokal nyt

Flere hundrede flyvninger: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Sport

Emma fra Lolland ror sig direkte i finalen ved EM

Guldborgsund

Kæmpe kendis-træf før stor premiereaften

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Guldborgsund

René Christensen i cykel-uheld på Folkemødet

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Nykøbing

Hund fik antændt komfur: Brand i lejlighed i Nykøbing

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Annonce
Annonce
Lolland

En streg i regningen: Lang næse til Langø

112

Kvinde fra Rødby knaldet på massageklinik

Lolland-Falster

"Jeg bliver gal over at se, hvor få penge der afsættes"

112

Kraftig røg fra hus: Dyr reddet levende ud

Nordfalster

"Fællesskabsmakker" blev gennempryglet i fængslet

Sport

Styrker målmandsteam med ung keeper fra GOG

Lokal nyt

Sænker lokale elpriser igen: Så meget er de faldet siden energikrisen