Landsbyernes nye klæder

Blomstrende Landsby er et nyt landsdækkende initiativ, hvis formål det er, at bevare de små landsbysamfund og fortælle, at vi bor på landet, fordi vi kan lide det.
Nu er initiativet bragt til Guldborgsund Kommune, hvor der ellers i forvejen via Kulturelt Samråd er en solid tradition for at påskønne lokale ildsjæle og kåre “Årets Landsby”, så hvis overskriften giver dig associationer til H.C. Andersens skattede eventyr om Kejserens nye Klæder, rammer du ikke helt forbi.

Det er unægtelig svært at få øje på noget som helst nytænkende i dette landsbyernes livredningsforsøg - bortset fra, at landsby-initiativerne er samlet i et fast koncept med mange bevingede og i forvejen kendte ord, at både kommune og de tilsluttede landbyer blokkes for et medlemsbidrag og at landsbyerne herefter kan købe sig til en flagstang og et flag med udviklingsprogrammets logo.
 
Det landsdækkende initiativ, som har sit udspring i det jyske efter et europæisk forbillede, har en lang række aktive og velmenende ministerier og organisationer i ryggen.
Følgende organisationer er repræsenteret: Indenrigs- og Socialministeriet, Fødevareministeriet, Miljøministeriet, Kulturministeriet, Friluftsrådet, Landsforeningen af Menighedsråd, Håndværksrådet, Samvirkende danske Turistforeninger, Kulturelle Samråd i Danmark, De Samvirkende Købmænd, Fritid og Samfund, Landsforeningen af Landsbysamfund, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Ålborg Universitet, Erhvervs- og Turistkontoret på Ærø og Landdistrikternes Fællesråd.
 
Det er mange gode kræfter, der her er samlet om en fælles sag, men det hele klinger lidt hult, når man medregner den massakre mange landsbyer har været udsat for med nedlagte skoler og institutioner, lukning af busruter og en forringet infrastruktur, fraflytning, tomme huse og forretninger, lukkede forsamlingshuse og følgende forfald.

Et oprenset gadekær gør det ikke alene.
Det er de lokale landsbyboere og ildsjæle, der skal bære landsbyerne frem gennem sammenhold og lokale initiativer.
Det er der heldigvis mange gode eksempler hos os på Lolland-Falster, og de initiativer fortjener både ros og støtte - også fra kommunalt hold - ikke ubetinget i form af økonomisk hjælp, men mere med konsulentbistand og ikke mindst moralsk.

Udviklingen af landbyerne skal nødvendigvis komme nedefra, og det arbejde er mange lokale landsbylav og beboerforeninger dygtige til, og det allervigtigste er, at vi bevarer optimismen og bliver nogle bedre ambassadører til at fremhæve de gode sider ved det at bo på landet.
Det kan, når det gøres rigtigt, medvirke til at fremme tilflytning og bosætning og give nyt liv i vore landsbyer.