En relativ let opgave har nu vist sig at være sværere end som så...! Vi skal skrive indlæg til flyers (hvor kunsten at begrænse sig spiller en væsentlig rolle!)...
Det burde være relativt enkelt; skriv dine mærkesager... Det er det for så vidt også, men det er interessant hvor mange overvejelser man skal gøre sig inden man kommer til et færdigt resultat!
Det svære et at kunne formulere det man har på hjertet på en kort og præcis måde.
Min første mærkesag skal omhandle to særlige grupper af børn og unge, men min overskrift er svær i og med de to grupper er vidt forskellige. Begge grupper står mit hjerte nær - af vidt forskellige årsager. Derfor kan det være svært at få vist at jeg favner begge grupper.
Den ene gruppe er unge handicappede. Som forældre til en handicappet pige, Julia, på 7 år, kan jeg se hvor svært det er at leve i Lolland kommune med et handicappet barn. Man oplever konsekvent kommunen som modspiller, hvor alt er til diskussion eller sendes i ankenævnet. Dette presser familien, og derigennem den unge, som om nogen har brug for forældre som har tid og energi til at klare hverdagen.
Man er presset nok i hverdagen med et handicappet barn; at man så skal kæmpe mod systemet, gør situationen meget sværere. Jeg ønsker at hjælpe familierne og børnene til at få et system som er medspiller fremfor modspiller. Dette skal gøres ved at:
* skabe en ordentlig dialog mellem sagsbehandler og borger.
* ved at sagsbehandlerne har et tættere forhold til familierne, hvor man fokuserer på behovene for den enkelte.
* familierne oplever et samarbejde med en rød tråd mellem de forskellige kommunalt ansatte
* Den økonomiske rammer ikke bliver afgørende for de tiltag der bør tages.
* At de unge får samme muligheder som andre ikke handicappede.
Den anden gruppe er unge hvor forældrene er socialt dårligt stillede, og hvor børnene lider under dette. Efter 10 år på en folkeskole hvor jeg arbejdede med SSP, har jeg oplevet mange, mange unge mennesker med sår på sjælen. Jeg mødte mange dygtige folk, som forsøgte at hjælpe disse unge til at bryde den sociale arv, men jeg mødte også et system som tænkte økonomi før mennesket. Et system som havde så mange tilfælde, at de ikke kunne hjælpe alle - og dermed hjalp alt for få.
Mit indlæg ville blive meget langt hvis jeg begyndte at opremse de triste skæbner jeg har arbejdet med. Sagerne hvor jeg kunne gøre en forskel forsvinder i de sager hvor jeg måtte indkassere nederlag i mit møde med kommunen. Jeg har fuld forståelse for at der findes mange tilfælde, og det er dyrt hvis man skal sætte ordentligt ind, men den kassetænkning går jeg ikke ind for. Ved ikke at gøre den rigtige, bliver børnene til en større udgift resten af deres liv. Så vi taber både på det menneskelige og økonomiske plan.
Min anden mærkesag skal omhandle folkeskolen... Men hvilken overskrift? En vigtig årsag til at jeg valgte SF til igen, var fordi jeg følte en oprigtig vilje til og anerkendelse af at ville rode bod på den ugerning, som SF begik mod lærerne for 4 år siden...
Derfor skal jeg også finde en overskrift, som viser at min mærkesag retter sig både mod lærerne og eleverne; de to ting hænger sammen - ikke mindst fordi man uden gode lærere ikke får gode elever. Så lige nu hælder jeg til en overskrift som hedder "Bedre forhold for elever og lærere".
Min sidste mærkesag skal handle om at gøre Lolland mere attraktivt. Hvis vi skal gøre Lolland mere attraktiv, skal vi fokusere på to ting:
1. at få vendt det negative syn som medierne og dele af Danmark har på Lolland. Vi har udfordringer; bestemt - men vi har lige så mange gode historier.
2. Finde ud af hvordan vi kan tiltrække unge veluddannede unge.
Det er bestemt ikke nogen let sag, og det sker ikke fra den ene dag til den anden. Men det kræver politikere som vil Lolland det bedste - på tværs af partifarver.
Så nu måtte i trættes med mig, når nu jeg fik skriveblokering i forhold til min flyer. Fordelen ved en blog, er at man ikke er begrænset af længdebegrænsning!