På kanten af småt brændbart

Af Palle Nevad Frandsen,

journalist

Ferie stod der på kalenderen, da jeg vågnede i mandags.

Tid til afslapning, gå hjemme og nusse, nuppe lidt netflix og en god bog. Gå hjemme?!? Jeg havde lige gået hjemme i halvanden uge, hvor jeg dog trods alt kunne skrive lidt til avisens spalter. Nu skulle jeg bare gå hjemme og lave ingenting.

Altså selvfølgelig havde jeg også knægten hjemme, og inden han blev sendt alt for sent i seng om søndagen, havde jeg lovet, at skolen ville blive mere uformel, mens jeg holdt ferie. Eller som det lød i mit hoved: Jeg holder ikke ferie, for at jeg skal hjælpe dig med lektier hele tiden.

Nu kan en ferie normalt bestå af mange ting, når jeg får lov at vælge. Bagerens nybagte rundstykker, en god serie på netflix, et par timers surfen for at finde sidste nyt om favoritfodboldholdet, mine egne timer som fodboldmanager i Wrexham i Football Manager 2020 - og en masse andet. Denne uge har kun minimalt indeholdt disse ting.

Bageren er blevet sat på standby, og frosne rundstykker har overtaget (bare rolig, de bliver varmet, inden jeg spiser dem), netflix er sjovere, når verden udenfor ikke er kørt af sporet, mit favorithold er sat ud af spillet, og så gør det lidt ondt at spille Football Manager, når de virkelige spillere ikke kommer på græs.

Heldigvis har vi haft solskin hele ugen. Foråret er mere end nogen andet tid på året havevejr - og derfor sætter jeg pris på regn i min ferie om foråret.

Jeg er ikke nogen stolt haveejer, og der kommer aldrig til at være rundvisninger på de grønne områder ved mit hus. Det skulle da være for at nyde mængden af ukrudt, der kan skyde op i løbet af ingen tid eller de mange forskellige biller og andre eksotiske dyr, der lever i et sådan vildnis. Hvorfor skulle solen så lige skinne i den her uge?

Okay, jeg indrømmer gerne, at der kan været noget behageligt ved at gå i haven. Især hvis det kun er i en time eller to. Første projekt var endelig at komme af med det hegn, som, siden vi købte vores hus, har truet med at vælte helt og aldeles.

Godt bevæbnet med motorsav, koben, spade og en naiv trang til at ødelægge gik jeg til opgaven. Et par døgn senere var alt væk - med god hjælp fra naboen. Kun et grimt sår på den ene hånd minder mig om arbejdet, for det var ikke alt, der huskede at vælte til den side, som jeg bad det om.

Hegnet ligger nu på kanten af småt brændbart. Det hedder den del af haven, som i disse tider er indrettet til midlertidig corona-fri-genbrugsplads. Det virker overraskende godt. Her hygger hegnet sig med sidste års juletræ - ja, jeg kommer ikke SÅ tit på containerpladsen - samt lidt andet godt, vi gemte til forårets ture med trailer. Her får det lov at ligge, til virussen atter er fordrevet, og den bissende flok af haveentusiaster er forsvundet fra containere og haveaffaldspladsen, en dag i fremtiden.

Fordelen for mig er, at jeg ikke skal ordne ukrudt på min lille genbrugsplads. Det glæder mig enormt meget.

Nå, men mandag er jeg tilbage på jobbet - og så siger rygterne, at Danmark rammes af regn og ustadigt vejr. Typisk!