Annonce
Erhverv

24syv om udbudsevaluering: Først svar på spørgsmål, så klage

Tirsdag tabte Radio24syv udbuddet om at blive Danmarks nye dabkanal. Siden er der blevet lagt blomster og små beskeder ved indgangen til Radio24syvs lokaler i København. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Det er tvivlsomt, om 24syv kan klage over dabafgørelse, men radiokanalen vil ikke afvise, at de gør det.

Tirsdag tabte kanalen Radio24syv udbuddet om at drive ny dabkanal til ungdomsstationen radio Loud.

Det afgjorde Radio- og tv-nævnet, som onsdag offentliggjorde en evalueringsrapport.

Radio24syv koncentrerer sig lige nu om at stille spørgsmål til nævnets afgørelse, men afgående chefredaktør Jørgen Ramskov vil ikke afvise en eventuel klagesag.

- Om der kommer en egentlig klage, det tror jeg måske, men vi har ikke afgjort det. Man kunne jo også lige afvente Radio- og tv-nævnets svar.

- Vi har en række spørgsmål, og der skal ikke herske tvivl om, at vi er meget kritisk indstillet overfor evalueringen, siger han.

De tre radiokanaler, der bød på ny dabkanal, kan stille spørgsmål til nævnet frem til den 29. oktober klokken 12.

- Der er få områder, hvor det ser fornuftigt og forståeligt ud, men der kommer rigtig mange spørgsmål. Lad os sige det sådan.

- Hvis - og der skal et hvis med i sætningen - det viser sig, at vores kritik er berettiget, så er det rigtig ærgerligt, for radioens sendetilladelse udløber jo på torsdag.

- Er vores kritik berettiget, så må politikerne beslutte, hvilke konsekvenser det skal have. Måske ordner de klagesagen for os, så derfor venter vi lige og ser, hvordan det udvikler sig, lyder det fra Ramskov.

Taberne af udbuddet har dog ikke mulighed for at klage over Radio- og tv-nævnets afgørelse, har Slots- og Kulturstyrelsen, hvor nævnet hører under, oplyst.

Af bekendtgørelse af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed paragraf 40 fremgår det, at nævnets afgørelser ikke kan "indbringes for anden administrativ myndighed".

Lektor i udbudsret Carina Risvig Hamer mener dog, at der er gode argumenter for, at Radio24syv kan klage.

Hun vurderer, at kanalen blandt andet kan klage over den måde, som evalueringen af radiokanalernes økonomi er strikket sammen.

- Der er flere ting ved udbudsevalueringen, man kan sætte spørgsmålstegn ved, herunder særligt hvordan man har vurderet kriteriet pris i udbuddet, har Carina Risvig Hamer tidligere sagt til Ritzau.

Klagenævnet for Udbud kan ikke tage stilling til, om der kan klages over nævnets afgørelse til dem.

En sådan vurdering kan ikke foretages, før en eventuel konkret klage foreligger, oplyser formand Nikolaj Aarø-Hansen.

  • Blomster foran Radio24syvs lokaler i København
    Tirsdag tabte Radio24syv udbuddet om at blive Danmarks nye dabkanal. Siden er der blevet lagt blomster og små beskeder ved indgangen til Radio24syvs lokaler i København. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

Annonce
Annonce
Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

112

Voldtægtsanklaget rumænsk mand har ingen forklaring på DNA-spor

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Annonce
Annonce
Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

112

21-årig rasende efter afsløring: "Jeg slår jer ihjel"

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov