Annonce
Erhverv

3F-formand får opbakning op til krisemøde

I 3F Storkøbenhavn støtter man 3F-formand Per Christensen, der tirsdag skal redegøre for sit dobbeltliv.

Tirsdag formiddag er flere medlemmer af 3F's hovedbestyrelse mødt op på fagforeningens hovedkontor i København.

Årsagen er, at der er indkaldt til ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde, efter at B.T. har kunnet fortælle om 3F-formand Per Christensens dobbeltliv.

På vej ind til mødet fortæller Jesper Holm, formand for 3F Storkøbenhavn, at der fortsat er fuld støtte til Per Christensen som fagforbundsformand.

- Jeg synes bestemt, at han er en værdig formand, og at han er en fantastisk dygtig formand, siger Jesper Holm.

B.T. kunne op til weekenden afsløre, at Per Christensen over en årrække har haft sideløbende forhold til i alt fire forskellige kvinder.

Derudover skal han have skaffet sig adgang til en lejlighed, som ejes af en fond, hvor fire ud af fem medlemmer af bestyrelsen er fremtrædende ansatte i 3F.

Efter afsløringerne har 3F's hovedbestyrelse bedt om et møde med formanden for at få hans forklaring i sagen. Det er det møde, der finder sted tirsdag.

Jesper Holm fra 3F Storkøbenhavn siger på vej ind til mødet, at det ikke er op til medierne at bestemme, hvem der skal være 3F's forbundsformand. Det gør hovedbestyrelsen selv, understreger han.

- Mit umiddelbare indtryk er, at der er fin opbakning hele vejen rundt, svarer Jesper Holm til spørgsmålet om, hvordan han fornemmer opbakningen rundt om i kredsene.

Spørgsmål: Så du tror, at han overlever det her møde i dag?

- Ja, hvis han vælger selv at overleve. Det bestemmer Per fuldstændig selv.

- Fra vores side af er der i hvert fald fuldkommen opbakning. Om han kan blive ved med at holde til det her, det ved jeg ikke noget om.

Spørgsmål: Hvordan har du det med, at han har bedraget de her kvinder?

- Det har jeg det sådan set ret dårligt med. Men det opfatter jeg som privatlivets fred. Det er ikke noget, jeg blander mig i, siger Jesper Holm.

Formanden for 3F Kastrup, Henrik Bay-Clausen, er mere fåmælt på vej ind til mødet. Han siger, han først vil høre Per Christensens forklaring, før han giver sin egen mening om sagen til kende.

Per Christensen får dog ros med på vejen fra Kastrup-repræsentanten:

- Per er en utrolig respekteret forbundsformand, og det er han også hos os, siger Henrik Bay-Clausen.

I alt 88 medlemmer udgør 3F's hovedbestyrelse.

Tirsdagens møde foregår både fysisk og virtuelt, så medlemmer kan følge med på distancen.

Mødet har oprindeligt været sat til at være fra klokken 10 til 12, men i stedet er det først gået i gang klokken 10.30.

Annonce
Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland