Annonce
Erhverv

Ærlig kommunikation sikrer landstræner pris som årets leder

Kasper Hjulmand har som landstræner ført fodboldherrerne til et stærkt 2021 med mange sejre. Nu vinder han prisen "Årets Leder", der uddeles af organisationen Lederne. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Landstræner for fodboldherrerne Kasper Hjulmand vinder prisen "Årets Leder" fra organisationen Lederne.

Det danske herrelandshold i fodbold har haft et imponerende 2021, og nu er der endnu engang ros til manden, der lægger taktikken.

Resultaterne og evnen til at samle Danmark med ærlig kommunikation sikrer landstræner Kasper Hjulmand prisen "Årets Leder".

Det oplyser organisationen Lederne, som uddeler prisen, i en pressemeddelelse.

Landstræneren har ifølge administrerende direktør Bodil Nordestgaard Ismiris, der sidder i juryen, vist sig som et forbillede.

- Han formår at spille på hele ledelsesklaviaturet - fra den store vision, der sætter retningen, til den lille detalje, der kan gøre den store forskel.

- Og på den måde får han det allerbedste ud af alle sine medarbejdere. Og det er noget, som alle ledere kan lære af, siger hun i meddelelsen.

Tidligere har blandt andre Novo Nordisks topchef, Lars Fruergaard Jørgensen, og topchefer i Lego og Nordea modtaget prisen.

Det er første gang, at det er en leder fra sportens verden, der vinder prisen, som Lederne har uddelt siden 2002.

Hovedpersonen selv er stolt over prisen. Æren tilfalder også spillerne og staben omkring landsholdet, lyder det fra landstræneren.

- Den begejstring, entusiasme og opbakning, vi har omkring fodbold i øjeblikket, er helt fantastisk. Og jeg er bare den sidste lille brik, som er med til at forløse det, siger han i pressemeddelelsen.

Kasper Hjulmand vinder prisen foran næsen på blandt andre Gitte Aabo, topchef for GN Hearing, der laver høreapparater.

Også topcheferne fra energiselskabet Danske Commodities og Salling Group, der står bag blandt andet Føtex - Helle Østergaard Kristiansen og Per Bank - var nomineret til prisen, der torsdag er blevet uddelt.

Alle medlemmer af Lederne kan indstille kandidater til prisen. Hvem der får den, besluttes af en jury, som også kan indstille personer.

Juryen består af syv personer - blandt andre Bjarne Corydon, topchef for Dagbladet Børsen, og Thomas Senderovitz, der tidligere var direktør i Lægemiddelstyrelsen. Nu er han ansat i Novo Nordisk.

Prisen skal hylde den stærke ledelsespræstation. Det kan blandt andet være en rollemodel, økonomiske resultater eller et fokus på bæredygtig ledelse.

  • Fodboldlandsholdet træner på Hampden Park
    Kasper Hjulmand har som landstræner ført fodboldherrerne til et stærkt 2021 med mange sejre. Nu vinder han prisen "Årets Leder", der uddeles af organisationen Lederne. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland