Annonce
Erhverv

Danmark sætter rekord i europæiske patentansøgninger

Vindmølleproducenten Vestas var den danske virksomhed, som indsendte flest europæiske patentansøgninger sidste år. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Sidste år indsendte danske virksomheder 2622 europæiske patentansøgninger. Det er rekord, viser opgørelse.

Store danske virksomheder som Vestas og Novo Nordisk er ganske flittige til at sende europæiske patentansøgninger afsted.

Det viser nye tal fra Den Europæiske Patentmyndighed (EPO).

De to giganter er stærkt medvirkende til, at Danmark sidste år lå helt i top blandt europæiske lande, når man måler på antallet af patentansøgninger per en million indbyggere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sidste år blev der samlet indsendt 2622 europæiske patentansøgninger fra danske ansøgere. Det er 0,6 procent flere end året før og er ny rekord.

Det betyder, at Danmark ligger foran lande som Holland og Tyskland i opgørelsen. Kun Schweiz og Sverige sendte flere europæiske ansøgninger afsted per en million indbyggere sidste år.

Ifølge Flemming Kønig Mejl, enhedschef for politik, jura og internationalt samarbejde hos Patent- og Varemærkestyrelsen, er patenter vigtige for at få afsat danske løsninger og produkter på eksportmarkederne.

- De er med til at beskytte virksomheder mod kopiering og har stor betydning for, om en virksomheds markedsandele øges, siger han.

- Så det er glædeligt, at man fortsat har investeret i innovation og patenter selv under de sidste års vanskelige vilkår.

- Det viser bare, at danske virksomheder er gode til at prioritere forskning og udvikling. Det er også noget af det, som vi lever af i Danmark, og som er med til at skabe arbejdspladser.

Vindmølleproducenten Vestas var sidste år den danske virksomhed, som indsendte flest europæiske patentansøgninger. Det var også tilfældet året før.

I alt indsendte virksomheden 176 ansøgninger sidste år.

Den danske enzymproducent Novozymes har været nummer to på den liste de seneste år, mens medicinalvirksomheden Novo Nordisk ligeledes ligger i toppen.

- Tallene bekræfter endnu engang, at energiteknologi og life science er nogle af Danmarks styrkepositioner og områder, hvor innovationen virkelig drives frem, og arbejdspladser skabes, siger han.

- Men vi kan også se en stor og interessant vækst i patentaktiviteten inden for andre områder som for eksempel computerteknologi.

/ritzau/

  • Vestas vindmølle
    Vindmølleproducenten Vestas var den danske virksomhed, som indsendte flest europæiske patentansøgninger sidste år. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Trods store ændringer: Gode nyheder fra Dølle

Sport

NFH i DM-semifinalen efter gigantisk drama

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er semifinalen

112

Skib i brand i Køge - sundhedsskadelig røg driver ind over byen

Guldborgsund

Har ligget der i årtier: Nu skal den rives ned

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt

Lokal nyt

- De er lige så farlige, som lastbilerne er i trafikken

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse

Indland

EasyPark får millionbøde: Oplyste ikke tilstrækkeligt om gebyr

Lolland

Vestas udvider i Nakskov og søger ansatte

112

Se video af voldsom bådbrand: - Det så grimt ud

Lolland

Lokal kirke får over 700.000 kroner til istandsættelse

Guldborgsund

Ny redningsbåd til Gedser endelig i udbud

Lokal nyt

TV2 Øst-direktør færdig: Her er afløseren

Annonce
Annonce
112

Butikstyve scannede selv - men de glemte noget

Dølle

Dansk toppolitiker besøger Dølle

Indland

Sjællændere indtager frontlinjen i kampen mod sjælden flåtvirus

Guldborgsund

Tekniske problemer: Bro lukket

Femern

Medie: 41-årig dræbt i ulykke på Femern-byggeplads

Guldborgsund

Fra Lolland til Vendsyssel: Blomsterkongen Mark erobrer Nordjylland

Lolland

Undrer sig over færges sejlmønster: Hvad sker der?