Annonce
Erhverv

Dansk firma skal hjælpe USA's militær i kamp mod droner

Radarproducenten Weibel indgår samarbejde med den amerikanske forsvarsmaterielgigant Lockheed Martin om at levere radarer til USA's militær. De nye radarer skal især bruges til at bekæmpe dronesværme. Foto: /ritzau/Weibel Scientific

Danske Weibel Scientific har solgt USA radarer til dronebekæmpelse. Handlen indbringer trecifret millionbeløb.

Den danske ingeniørvirksomhed Weibel Scientific har vundet en kontrakt om levering af tre særlige radarsystemer til det amerikanske militær.

Kontrakten indbringer den Allerød-baserede virksomhed et trecifret millionbeløb. Den administrerende direktør, Peder R. Pedersen, vil dog ikke nærmere ind på beløbet.

- Men det er en stor og vigtig kontrakt for os. Det er første del af en ordre, der giver os mulighed for at sælge for langt over en milliard kroner, siger han.

Radarerne skal USA bruge til at teste og kvalificere sine våbensystemer.

Især skal de danske sporingsradarer gøre amerikanernes våben i stand til at bekæmpe sværme af droner, som en fjende måtte sende mod de amerikanske styrker.

- Dronesværme er i øjeblikket det nye farlige, som virkelig er noget, man går op i i USA. Og her er vores radarer super velegnede.

- Vi har en unik teknologi, der både kan adskille droner i hastighed og i afstand. Så på den måde er vores produkt særlig velegnet til den her dronebekæmpelse, siger Peder R. Pedersen.

Ud over Weibel Scientific indgår den amerikanske forsvarsgigant Lockheed Martin også i handlen som det formelle bindeled mellem den danske virksomhed og USA.

Lockheed Martin har i dansk kontekst især været i vælten som leverandør af de nye F-35-kampfly.

Henrik Lundstein, direktør for Kampflyprogrammet under Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse, ser derfor også en klar sammenhæng mellem valget af kampfly og kontrakten til Weibel.

- Valget af F-35 som Danmarks kommende kampfly sætter en ny ramme for industrisamarbejde mellem danske og amerikanske virksomheder. Et strategisk samarbejde, der rækker ud over F-35.

- Det er kontrakten mellem Weibel Scientific og Lockheed Martin et glimrende eksempel på, siger han i en pressemeddelelse.

Også erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) ser radarkontrakten som et spinoff på aftalen om kampfly.

- Jeg er meget tilfreds med, at samarbejdet på tværs af Atlanten er intensiveret efter Danmarks beslutning om at anskaffe F-35, siger han i en pressemeddelelse.

Weibel Scientific beskæftiger i dag mere end 100 medarbejdere. Virksomheden forventer at ansætte 10 procent flere ingeniører som følge af den nye kontrakt med det amerikanske forsvar.

  • Firmaet Weibel Scientific
    Radarproducenten Weibel indgår samarbejde med den amerikanske forsvarsmaterielgigant Lockheed Martin om at levere radarer til USA's militær. De nye radarer skal især bruges til at bekæmpe dronesværme. Foto: /ritzau/Weibel Scientific
Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Annonce
Annonce
Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes