Annonce
Erhverv

Danske Banks bæredygtige fonde investerer i kul og olie

Danske Bank markedsfører en række fonde som bæredygtige, selv om de investerer i fossil energi, viser analyse. (Arkivfoto). Foto: Andrew Kelly/Reuters

I ti af Danske Banks bæredygtige fonde er omkring en halv milliard kroner investeret i fossil energi.

Hvis man kaster penge i investeringsfonde, som Danske Bank markedsfører som bæredygtige, risikerer man, at pengene investeres i fossil energi som kul, olie og gas.

Det viser en analyse, som ngo'en Mellemfolkeligt Samvirke står bag. Det skriver Politiken.

Analysen konkluderer, at ti af bankens fonde, som kaldes bæredygtige, har knap en halv milliard investeret i fossil energi.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor har Mellemfolkeligt Samvirke afleveret en klage til Forbrugerombudsmanden for at få banken dømt for vildledning og ulovlig markedsføring, skriver avisen.

Ifølge ngo'ens generalsekretær, Tim Whyte, giver Danske Bank sine forbrugere en forkert opfattelse af, at de investerer i den grønne omstilling.

- Det her handler jo om, at der er rigtig mange danskere, der er enormt bekymrede over klimakrisen og har troet på, at Danske Bank vil hjælpe dem med at investere grønt og bæredygtigt, siger han.

Der bliver blandt andet investeret i en indonesisk energiselskab, som i øjeblikket udvider et kulkraftværk på den indonesiske ø Java.

Politikens artikel

Danske Bank har over for Politiken understreget, at det ikke er meningen, at investerede penge i grønne fonde skal ende i selskaber, der udvider deres fossile aktiviteter.

Derfor "værdsætter man de informationer", der nu kommer fra Mellemfolkeligt Samvirke, lyder det.

Erik Eliasson, chef for ansvarlig investering i Danske Bank, forklarer, at resultaterne giver anledning til at foretage en grundigere analyse af en række selskaber, der investeres i gennem de bæredygtige fonde.

Han forklarer, at banken ekskluderer selskaber fra fondene, hvis mere end fem procent af deres samlede omsætning er relateret til aktiviteter inden for fossile brændstoffer.

I øjeblikket har Danske Bank mere end 800 selskaber på sin eksklusionsliste for fossile brændstoffer.

/ritzau/

  • FILE PHOTO: A person rides a bicycle past a Danske Bank branch in Copenhagen
    Danske Bank markedsfører en række fonde som bæredygtige, selv om de investerer i fossil energi, viser analyse. (Arkivfoto). Foto: Andrew Kelly/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH i årets kamp mod mægtige Team Esbjerg

Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Nykøbing

God nyhed til NFH før finalen: Vi er helt oppe at ringe

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

112

128 taget i fartkontroller

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

Annonce
Annonce
Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning