Annonce
Erhverv

Danske Banks chefjurist stopper efter hvidvasksag

Danske Banks chefjurist, Flemming Pristed, har i løbet af de næste to måneder sidste dag i banken. Foto: Niels Ahlmann Olesen (arkiv)/Ritzau Scanpix

Flemming Pristed, der har været en central del af Danske Banks efterforskning af hvidvask, har sagt op.

Danske Bank skal på udkig efter en ny chefjurist, da Flemming Pristed har valgt at forlade sit job.

Det skriver Finanswatch.

Han har været i Danske Bank siden 2013 og forklarer stoppet med, at han de seneste fem år har haft sin andel af store sager.

- Særligt den seneste Estland-sag har været krævende, og det er et naturligt tidspunkt at stoppe, nu hvor banken skifter CEO (administrerende direktør, red.), og bankens interne undersøgelse om Estland-sagen er blevet offentliggjort, siger Flemming Pristed ifølge Finanswatch.

Flemming Pristed fortæller desuden, at arbejdet med at lave en ny organisering af Danske Banks juridiske afdeling er færdiggjort, hvilket også er en årsag til hans afgang.

Han har som chefjurist spillet en stor rolle i den interne efterforskning af sagen om mulig hvidvask i bankens estiske filial.

Flemming Pristed følger dermed administrerende direktør Thomas Borgen ud af døren.

Sidstnævnte sagde op som en konsekvens af sagen om hvidvask i Estland i forrige uge og har mandag haft sidste dag.

Ud over Thomas Borgen og Flemming Pristed har flere andre chefer forladt Danske Bank i kølvandet på hvidvasksagen.

Det gælder Anders Meinert Jørgensen, der har været chef for den afdeling, der skal forhindre hvidvask.

Fortid er også Lars Mørch, der indtil april var ansvarlig for Danske Banks afdeling i Estland. Desuden er den tidligere ledelse i den estiske filial skiftet ud.

Flemming Pristed stopper efter planen inden for en til to måneder. Han har ikke et job på hånden.

Danske Bank har endnu ikke fundet en afløser. Banken er gået i gang med at finde en erstatning.

  • NIELS AHLMANN OLESEN
    Danske Banks chefjurist, Flemming Pristed, har i løbet af de næste to måneder sidste dag i banken. Foto: Niels Ahlmann Olesen (arkiv)/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

Annonce
Annonce
112

Teenagere dømt for grove røverier og brandstiftelse

Lokal nyt

Simon fik varmen i toget - nu skylder han DSB 400.000 kroner

Guldborgsund

Begejstrede anmeldere: Masser af stjerner til revyen

112

Voldtægtsanklaget rumænsk mand har ingen forklaring på DNA-spor

Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Annonce
Annonce
Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld