Annonce
Erhverv

Danske forbrugeres pessimisme aftager for tredje måned i træk

Selv om pessimismen blandt danske forbrugere aftager, er forbrugertilliden fortsat meget lav.

De danske forbrugere ser stadig mørkt på den nuværende og den fremtidige økonomiske situation, men humøret er for tredje måned i træk steget en lille smule.

Det viser Danmarks Statistiks barometer for forbrugertilliden for januar.

Noget tyder på, at det værste inflationschok har lagt. Det skriver Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank, i en kommentar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der er lettelse at spore hos de danske forbrugere. Det er bestemt positivt. Forbrugertilliden er dog stadig hamrende lav i en historisk sammenligning.

- Forbrugerne er langt mere negativt stemte end under finanskrisen og coronakrisen, så derfor er dagens tal mere lettelse end begejstring, lyder det.

Forbrugertilliden måles ved at spørge til en vurdering af dansk økonomi og forbrugernes egen økonomi nu sammenlignet med for et år siden samt forventningerne til det næste år.

Her kan forbrugerne svare på en skala fra meget positiv til meget negativ. Det omregnes til en talværdi, så de mest positive svar får en værdi på 100, mens de mest negative svar får en værdi på minus 100.

For januar lander forbrugertilliden på minus 26,1.

Erik Bjørsted, der er cheføkonom hos Dansk Metal, hæfter sig dog ved, at selv om tilliden har været historisk lav, så har økonomien klaret sig ganske godt.

- Pessimismen har i det forgangne år været større end under finanskrisen. Men dansk økonomi har på trods af et meget vanskeligt år klaret sig rigtig godt.

- Hjulene er ikke gået i stå, og energikrisen er i 2022 stort set prellet af på arbejdsmarkedet. Her er beskæftigelsen bare fortsat med at stige, skriver han.

Han ser da også gode muligheden for, at dansk økonomi kan ende med at undgå en dyb krise.

- Forbrugerne kommer til at spænde livremmen ind, men flere prognoser spår, at eksporten kan holde hjulene kørende.

- De samme prognoser spår også, at ledigheden ikke kommer meget over 100.000 arbejdsløse. Det svarer til det antal arbejdsløse, som vi havde før coronakrisen, hvor det gik godt i økonomien, lyder det fra Bjørsted.

/ritzau/

Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud