Annonce
Erhverv

Danske landmænd er lettede over forlængelse af ukrudtsmiddel

Et flertal blandt EU's medlemslande har mandag stemt for at forny tilladelsen til brug af glyfosat. Foto: /ritzau/Graversen Anita

Den langsomme proces med EU-godkendelse af ukrudtsmidlet glyfosat ærgrer Landbrug & Fødevarer.

EU-landenes flertal for at forny godkendelsen til brug af ukrudtsdræberen glyfosat har stor betydning for det danske landbrug.

Det vurderer Torben Hansen, formand for planteproducenterne i organisationen Landbrug & Fødevarer.

- Jeg er glad og lettet over, at nu kan vi kigge fremad. Desværre blev fornyelsen kun på fem år.

- Men det ville have fået voldsomme konsekvenser for den måde, vi driver landbruget i Danmark, hvis vi var gået i gang med en meget hurtig udfasning af glyfosat, siger han.

Glyfosat er aktivstoffet i det topsælgende ukrudtsmiddel Roundup. Det er det mest brugte sprøjtemiddel i Danmark.

Mandag stemte et flertal af medlemslandene i EU's appeludvalg for en fornyelse af tilladelsen til at bruge glyfosat i fem år.

Her stemte Danmark og 17 andre lande for, mens ni stemte imod. Et land afstod fra at stemme.

Den nuværende godkendelse udløber 15. december.

Det var et kompromisforslag fra EU-Kommissionens side, der i første omgang gik efter en fornyelse på 10 år.

Glyfosat, der længe har været brugt i EU er kommet i modvind.

I 2015 vurderede Verdenssundhedsorganisationen, WHO, at glyfosat sandsynligvis var kræftfremkaldende.

Men efterfølgende har både EU's kemikalieagentur, Echa, og fødevareagentur, Efsa, frikendt stoffet for at have den effekt.

Den langsommelige proces ærgrer Torben Hansen.

- Jeg er en smule trist og uforstående overfor, at så mange lande ikke anerkender EU's eget fødevareagentur, Efass, vurdering af stoffet.

- Det er frustrerende, siger han.

Fødevaredirektør for Greenpeace, Franziska Achterberg, påpeger, at kommissionen og de fleste medlemsstater har ignoreret adskillige advarsler.

- De personer, som bør beskytte os mod farlige pesticider har fejlet i at udføre deres arbejde og forrådt den tillid, som europæerne viser dem, siger hun i en skriftlig kommentar.

Der er heller ikke enighed blandt de forskellige institutioner i EU.

Europa-Parlamentet opfordrede i oktober til en total udfasning af glyfosat inden udgangen af 2022.

Parlamentet mener, at der er sået tvivl om troværdigheden af oplysninger, der er brugt i EU's vurdering af stoffet.

  • Landmænd og avlere åbner dørene
    Et flertal blandt EU's medlemslande har mandag stemt for at forny tilladelsen til brug af glyfosat. Foto: /ritzau/Graversen Anita
Annonce
Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Simon fik varmen i toget - nu skylder han DSB 400.000 kroner

Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

112

Voldtægtsanklaget rumænsk mand har ingen forklaring på DNA-spor

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Annonce
Annonce
Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld