Der er guld i jorden under regnbuen

Postnummer 4983 er gylden dansk ejendom.

Ikke når vi taler luksusboliger og vandudsigt ganske vist. Men i det lollandske område er der guld i jorden. Landbrugsjorden.

2018 har været et år med udbredt landbrugskrise, fornyet debat om gældsbyrde, tørke og strukturtilpasning.

Men altså også et år hvor man kan konstatere, at landbrugsjord stadig handles. På Lolland til absolutte toppriser. Nogle steder. 340.000 kroner pr. hektar.

Paradokset er til at få øje på: De fleste både lokalt og på landsplan ved, at man eksempelvis i postnummer 4983 og Lolland i det hele taget finder nogle af Danmarks suverænt billigste boliger.

Færre ved, at man lige ved siden af finder den dyre jord.

Det betyder ikke, at landbrugserhvervets udfordringer - som lokalt også er tilsat pressede priser på de ellers så givtige sukkerroer - er gået sporløst hen over Lolland-Falster.

- Men i vores bank har vi mest kunder med planteavlsbedrifter. Og selv om høstudbytterne har været dårlige, så har afregningspriserne - modsat den animalske produktion - været noget højere. De fleste får rettet lidt op på høsten på den måde. Vi regner ikke med i væsentligt omfang at skulle øge vores nedskrivninger på landbrugskunderne her i landsdelen, siger bankdirektør Anders F. Møller, Lollands Bank.

- Vi kan da også se, at der generelt er en hurtig omsætning på planteavlsbedrifter, når de kommer til salg. Og til absolut pæne priser mange steder, tilføjer han.

Men de vanskelige vilkår for landbruget har trods alt konsekvenser - også lokale.

Og også på omsætningen af landbrugsejendomme.

- Billedet er blandet. Også her i området, siger direktør Gert Klitgaard, rådgivningsvirksomheden VKST.

- Når man ser nogle af de handler, der foregår - og priserne er ganske rigtigt høje for eksempel nogle steder på Lolland - så skal man også se på den økonomiske sammenhæng mellem blandt andet forpagtning og køb. Her kan man umiddelbart se, at med det renteniveau, vi har i øjeblikket, så kan et køb give en bedre økonomi end forpagtning. Også til de høje priser. Men man skal selvfølgelig tænke sig om, påpeger han.

- Landmanden påtager sig jo gælden - og den kan med de prisniveauer være meget høj. Og uanset hvad er de fleste vel enige om, at renten vil stige. Så der skal vurderes omhyggeligt. I mange situationer er det da også købere, der ikke har meget gæld i forvejen, som er ude på markedet, tilføjer han.

Gert Klitgaard mener i øvrigt også, at der netop vurderes omhyggeligt ikke mindst i pengeinstitut og realkredit.

- Der er ganske enkelt en række interesserede, som ikke får grønt lys til finansieringen. Men når det er sagt, så er der altså også ejendomme til salg, hvor interessen er beskeden. Og der er store forskelle også hen over landsdelen. Både på interesse, salgstider og priserne, som bestemt ikke ligger i plus 300.000 kroner alle steder - og slet ikke østpå i landsdelen, konstaterer Gert Klitgaard.

- Man kan også sige det sådan, at forholdene er mere normale mange steder. Og helt overordnet har de pressede tider for erhvervet altså haft en effekt i form af mere tilbageholdenhed, tilføjer VKST-direktøren.

Mest pressede er som sagt de animalske producenter.

Svinebedrifterne også her i landsdelen har det svært med et meget ufordelagtigt forhold mellem foder- og afregningspriser.

- Men det er stadig værd at understrege, at vi altså på Lolland-Falster ikke er ramt af konkurser i landbrugserhvervet. Indtil nu har man kunnet sælge på almindelige vilkår, hvis det har været løsningen. Men det er også klart, at "ophobningen" af bedrifter med ældre ejere, som står foran et generationsskifte, ikke er blevet væsentligt mindre, uanset at der altså er sket en del på området i løbet af i år. Men i en række af de handler, vi ser, er det så at sige lidt ældre landmænd, der køber nogle endnu ældre ud. Det er et spørgsmål om økonomi. Og det er uhyre vanskeligt for de unge at komme ind, siger Gert Klitgaard.

Mens man her i området altså ikke er konkurs-ramte, ser det anderledes ud andre steder i landet. I hvert fald har en stor gruppe "sårbar økonomi", som det fremgår af en ny analyse fra landbrugets egen organisation Seges.

Man placerer faktisk hver tredje landmand i denne kategori - og det er i øvrigt endda på baggrund af 2017-regnskaberne.

Jyske svine- og mælkeproducenter er klart overrepræsenterede i gruppen af trængte landmænd.

I en ny analyse af det, Nationalbanken kalder landbrugets "uholdbart høje gæld" er der også barske meldinger. Her anbefaler man, at bankerne accepterer tab på en række landbrugskunder, som ikke er levedygtige. I stedet bør man hjælpe med at få jord og øvrige aktiver videre til bedrifter med bedre fremtidsudsigter, hedder det.

Men den situation er ikke højaktuel under regnbuen på Lolland-Falster.