DSB er igen uden direktør. Den nuværende Christian Roslev fratræder øjeblikkeligt.
DSBs direktør, Christian Roslev, forlader nu den skrantende koncern.
Direktøren, der blev udnævnt 1. juli i år til at køre DSB gennem krisen, forlader koncernen "af helbredsmæssige årsager".
Christian Roslev skriver selv i en kortfattet kommentar:
- Det har ikke været nogen nem beslutning for mig, da jeg har sat pris på samarbejdet med DSBs bestyrelse, ledelse og øvrige medarbejdere. Jeg har ikke yderligere kommentarer, hvilket jeg håber, at alle har forståelse for.
DSB har udpeget økonomidirektør Jacob Kjær som ny konstitueret direktør.
Bestyrelsen har sat gang i arbejdet med at finde en ny direktør.
/ritzau/