DSB har ansættelsesstop. Alle nyansættelser eller lønforhøjelser skal først gennem koncernledelsen.
Rodet og et massivt underskud i DSB får nu koncernen til at varsle ansættelsesstop. Og koncernledelsen skal tages i ed, før der kan gives lønforhøjelser eller ansættes nye medarbejdere.
- Vi skal for at skabe en bæredygtig økonomi i DSB blive mere effektive, og set på den baggrund er ansættelsesstoppet et udtryk for rettidig omhu. Vi skal behandle DSBs penge, som var det vores egne, siger den konstituerede direktør Klaus Pedersen.
Ansættelsesstoppet indføres med øjeblikkelig virkning. Og det betyder blandt andet, at alle lønforhøjelser, som ikke er baseret på kollektive aftaler, samt alle nyansættelser skal godkendes af koncernledelsen, inden de kan træde i kraft.
Den direkte årsag er det kæmpehul, der er i DSBs kasse. Regnskabet for sidste år gav et underskud på over en halv milliard kroner.
Og der er nu behov for en stram styring af økonomien, hvor én af de største poster på 4,3 milliarder kroner er lønudgifter.
Hidtil har ansættelsesstoppet kun omfattet DSBs administration og stabsfunktioner. Men nu gælder det hele DSB, DSB S-tog og øvrige danske datterselskaber helejet af DSB - dog med undtagelse af Kort & Godt-butikkerne.
Lone Lindsby, direktør for HR & Organisation, siger, at tiltaget sker for at tage vare på DSBs nuværende medarbejdere.
- Det er aldrig optimalt med et totalt ansættelsesstop og meget stramme regler for lønforhøjelser i en virksomhed, der som DSB har brug for at være dynamisk og innovativ, siger hun og fortsætter:
- Men vi er i en helt særlig situation, hvor vi bliver nødt til at overveje enhver udgift meget nøje - ikke mindst af hensyn til de medarbejdere, vi allerede har.
/ritzau/