Tidligere ventede DSB overskud i 2011. Nu venter togselskabet et minus på op til 150 millioner kroner.
DSB var for optimistisk, da selskabet i marts fremsatte sine forventninger til indtjeningen i 2011. Dengang ventede togselskabet et resultat på mellem nul og 50 millioner kroner.
I mandagens halvårsregnskab er forventningen ændret til et underskud på mellem 125 og 150 millioner kroner efter et underskud i de første seks måneder af regnskabsåret på 67 millioner kroner.
- Nedgangen i forventningen skyldes en revurdering af igangværende og afsluttede anlægsprojekter, højere omkostninger til de nye operationer i Sverige og omkostninger til forsinkelser af IC4-indkøringen, forklarer DSB i halvårsrapporten.
Opgaven for den nye ledelse og bestyrelsesformand er nu at få stoppet den slingrende kurs og få rettet op på økonomien.
- Det vil være en prioritet at øge DSB's indtægter, lige som alle muligheder for besparelser og effektiviseringer vil blive afdækket, lyder det i en fælles udtalelse fra administrerende direktør Christian Roslev og bestyrelsesformand Peter Schütze.
For bare et år siden afleverede DSB et halvårsregnskab med et overskud før skat på 183 millioner kroner. Og selskabet fremhæver, at for bare fem år siden var der et overskud på den gode side af en milliard kroner.
Den løbende forværring skyldes især satsningen på togdrift i udlandet.
- Desværre har der været store problemer med at styre økonomien i flere af DSB's udenlandske selskaber. Sagen om DSBFirst har belastet DSB's økonomi og omdømme betragteligt, skriver ledelsen.
Konsekvensen af de mislykkede eventyr, især i Sverige, er, at den internationale ekspansion er opgivet.
- DSB skal ikke byde på nye togstrækninger i udlandet, fastslår Roslev og Schütze.
Ser man de enkelte poster i halvårsregnskabet, er der opmuntrende tendenser:
Passagerindtægterne er øget to procent i forhold til samme periode i 2010. Indtægter fra trafikkontrakter er forbedret med 14 procent, og selv salget af kioskvarer viser fremgang.
Samlet er indtægterne steget med fem procent til 5870 millioner kroner. Problemet er, at omkostningerne er øget ni procent.
/ritzau/