Annonce
Erhverv

Høegh tror fortsat på LF-biogasstøtte

Henrik Høegh vil fortsætte kampen for at fremskaffe en tilskudsgaranti til to biogasanlæg på Lolland-Falster tidligere end på det tidspunkt, hvor de nationale udbud bliver frigivet. Foto: Jan Knudsen/arkiv

Høegh: Vi kæmper videre for støtte til biogasanlæg på Lolland-Falster.

Planerne om at etablere to biogasanlæg på Lolland-Falster bliver ikke til noget foreløbig.

Det slog Ole Hvelplund, direktør i Danmarks største biogasproducent, Nature Energy, fast i gårsdagens Folketidende på baggrund af et svar, som klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) i et svar til Folketingets energipolitiske udvalg er kommet med.

Her slog ministeren fast, at:

- Der er ikke lagt op til lokale støtteordninger til Lolland-Falster, men i stedet kan Nature Energy, lige som alle andre, søge ind i de kommende nationale udbud, lød det fra ministeren.

Nature Energy-direktøren slog samtidig fast, at politikerne på Christiansborg skal yde et særligt tilskud til biogasanlæg på Lolland-Falster, hvis de vil være sikre på, at der så hurtigt som overhovedet muligt kan komme grøn gas i den kommende gasledning.

Det samme mener Henrik Høegh (V), formand i Biogas Danmark og viceborgmester i Lolland Kommune.

- Selvom ministerens udmelding ikke er, som vi håbede, så vil vi fortsætte kampen for at fremskaffe en tilskudsgaranti tidligere end på det tidspunkt, hvor de nationale udbud bliver frigivet, lyder det fra Henrik Høegh, der vurderer, at nationale udbud er en langsommelig og kompliceret proces.

- Det betyder, at vi når hen i 2024, inden der kan udbetales midler fra udbudspuljen. Da der er et par års etablering af biogasanlæggene, så kan vi alle se, at det rykker noget ud i fremtiden, konstaterer han.

Henrik Høegh mener derfor, at der er en reel mulighed for at der i Folketinget vil kunne skaffes et flertal for en særlig tilskudsgaranti.

- Jeg tror, at politikerne vil have svært ved at acceptere, at den grønne gas ikke kommer før det tidspunkt. vi skal lave politisk lobbyarbejde for at få forståelse for, at dette er en sag med et mindre driftsbeløb, lyder det fra Henrik Høegh.

Tidligere har EnergiWatch skrevet, at fagbladet Ingeniøren selv har vurderet via en servietberegning, at støtten for to anlæg, der producerer 30 millioner normalkubikmeter opgraderet biogas per år, med en støttesats på 4,9 kroner per kubikmeter opgraderet biogas, vil løbe op i 294 millioner kroner om året i 20 år.

Det giver i alt 5,88 milliarder kroner i støtte over en 20-årig periode.

Ovenstående beregning er ifølge Henrik Høegh foretaget med udgangspunkt i 2020-gaspriser. På nuværende tidspunkt med de nuværende højere gaspriser vil støttebeløbet ifølge Henrik Høegh være 15-20 procent lavere end ovenfor beskrevet.

- Men i den sammenhæng skal man være opmærksom på, at der er mulighed for at finde to-tredjedele af det beløb via en anden tilskudsordning. En del af de midler er sikret via den tidligere ordning "Energi til Proces", som Nordic Sugar har søgt, siger Henrik Høegh.

Han pointerer, at man i arbejdet med beslutningen om den kommende gasledning til Lolland-Falster også har gjort opmærksom på nødvendigheden af tilskudsmidlerne til biogasanlæggene, så de kan stå klar muligvis allerede til roekampagnen 2023.

- Det er den hurtige løsning. Gasledningen bliver efter planen klar til kampagnen 2024. Men hvis biogasanlæggene er klar allerede i 2023, så vil sukkerfabrikkerne allerede i 2023 kunne reducere olieforbruget på det tidspunkt. Det er der også en politisk interesse i, vurderer Henrik Høegh, der dermed giver udtryk for optimisme.

- Den er absolut ikke hjemme politisk, men det er absolut en indsats værd at gå efter, siger han.

  • Henrik Høegh vil fortsætte kampen for at fremskaffe en tilskudsgaranti til to biogasanlæg på Lolland-Falster tidligere end på det tidspunkt, hvor de nationale udbud bliver frigivet. Foto: Jan Knudsen/arkiv
Annonce
Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland