Efter hårde kriseår er overskuddet ved at have bidt sig fast i landbruget, skønner Videncentret for Landbrug.
Indtjeningen i landets 12.500 heltidslandbrug er på vej op og ved at stabilisere sig.
Det skønner Videncentret for Landbrug på baggrund af regnskabsanalyser fra 80-85 procent af bedrifterne samt økonomiske prognoser.
I år vil heltidslandbrugene have en gennemsnitlig indtjening på omkring en halv millioner kroner. Det er en stigning fra 209.000 kroner sidst år. Og en stor fremgang fra et underskud på mellem 400.000 kroner og 500.000 kroner, som bedrifterne havde i kriseårene 2008-2009.
- De højere produktpriser begynder at slå igennem ude på bedrifterne. Der er udsigt til et stabilt overskud i flere år fremover. Og det forbedrer erhvervets robusthed, siger videncentrets erhvervsøkonomiske chef, Klaus Kaiser med forbehold for nye finanskriser.
Han kalder det en markant fremgang for erhvervet, også uanset at den gennemsnitlige indtjening i 2012 vil falde til omkring 300.000 som følge af en ventet rentestigning på halvandet procentpoint frem til udløbet af næste år.
Det er en rentestigning, som vil ramme især mælkeproducenter og svineavlere, fordi de har højere gæld. Svineavlere vil dog blive kompenseret af en lille stigning i noteringen på svinekød, mens mælkeproducenternes notering vil falde.
- Det er især planteavlerne, som har det godt for øjeblikket, konstaterer Klaus Kaiser.
Indtjeningen er det beløb, en landmandsbedrift har før skattebetaling, men efter renteudgifter og omkostninger i øvrigt. Beløbet dækker ikke bedriftsejerens løn og forrentning af egenkapital.
Cheføkonom i Landbrug & Fødevarer, Leif Nielsen, konstaterer, at bedrifterne med udviklingen bliver mere kreditværdige.
- Landmændene har i høj grad formået at tackle konjunktursvingningerne og har opnået en højere indtjening. Dermed leverer de selv et væsentligt bidrag til at få løsnet op for den økonomiske situation med manglende finansieringsmuligheder.
/ritzau/