Annonce
Erhverv

Lars Larsens virksomhed giver rekordhøjt milliardoverskud

Lars Larsen - på billedet - er tilfreds med et overskud på 3,6 milliarder kroner i det forløbne år. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Rigmanden Lars Larsen kan glæde sig over et overskud på 3,6 milliarder kroner sidste år.

Det seneste år gav et rekordhøjt overskud hos Lars Larsen Group, der står bag Jysk.

Overskuddet endte på 3,6 milliarder kroner i regnskabsåret 2017/2018, hvilket er 200 millioner kroner højere end året før.

Det oplyser selskabet, der også ejer virksomheder som Sengespecialisten, Bolia, Ilva og IDEmøbler.

- Overordnet er jeg meget tilfreds med resultatet, siger Lars Larsen i en kommentar til regnskabet.

- Præcist som tidligere år er det Jysk Group, der genererer langt den største del af overskuddet, hvilket har gjort det muligt fortsat at investere massivt i en række af de andre virksomheder, der er en del af Lars Larsen Group, siger han.

Omsætningen i gruppen af virksomheder var samlet på 31,6 milliarder kroner mod 30 milliarder året før.

Lars Larsen åbnede den første Jysk i 1979 i Aarhus under navnet Jysk Sengetøjslager, og siden har det vokset sig til en verdensomspændende koncern med 2700 butikker rundt i verden.

I takt med Jysks succes er Lars Larsen blevet en af Danmarks rigeste personer.

Han har i de senere år også investeret i en række virksomheder, der ligger uden for ting til hjemmet.

Det gælder blandt andet Garia, der producerer og sælger golfbiler over hele verden, og sushikæden Letz Sushi, som dog giver underskud i øjeblikket.

- Jeg ved godt, at der er nogle, der mener, at jeg er for tålmodig med nogle af mine investeringer. Men min erfaring er, at det som oftest er det rigtige at holde fast frem for at give op, så snart det bliver hårdt.

- Det er det, Jysk og Lars Larsen Group er skabt på, og et resultat før skat på 3,6 milliarder i seneste regnskabsår er for mig et bevis på, at min måde at drive virksomhed på ikke er helt tosset, siger Lars Larsen.

  • Lars Larsen
    Lars Larsen - på billedet - er tilfreds med et overskud på 3,6 milliarder kroner i det forløbne år. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Simon fik varmen i toget - nu skylder han DSB 400.000 kroner

Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

112

Voldtægtsanklaget rumænsk mand har ingen forklaring på DNA-spor

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Annonce
Annonce
Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld