Annonce
Erhverv

Ledigheden står stille for tredje måned i træk

Arkivfoto. Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Lolland indtager 6. pladsen og Guldborgsund indtager 18. pladsen over kommuner med de højeste ledighedstal.

Køen af arbejdsløse i Danmark var stort set uændret i juni, hvor antallet af ledige landede på 126.000 i runde tal. Det svarer til en ledighedsprocent på 4,7 procent, oplyser Danmarks Statistik.

Tallet er revideret fra sidste måned, hvor Danmarks Statistik i første omgang opgjorde ledighedsprocenten til 4,8 procent, og der er således kun tale om marginale udsving.

- Bruttoledigheden var også uændret fra april til maj og er således uændret for tredje måned i træk, lyder det fra statistikbanken.

Men selvom ledigheden stort set ikke har rørt sig ud af flækken, er der ingen grund til panik, for det betyder ikke, at arbejdsmarkedet står stille, siger Lone Kjærgaard, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank. Tværtimod, lyder det fra flere økonomer.

- Der har siden årsskiftet været tale om en svagt faldende tendens for ledigheden og beskæftigelsen har - også den allerseneste tid - været pænt opadgående.

- Særligt i den private sektor er der skabt mange job. På to år er der samlet set kommet 65.000 flere lønmodtagere, siger Lone Kjærgaard i en kommentar.

Ifølge chefanalytiker Erik Bjørsted fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er opsvinget i dansk økonomi på ret kurs.

- Generelt har ledigheden de sidste mange måneder ikke udviklet sig lige så positivt, som beskæftigelsen, som siden foråret 2013 er vokset med 64.500 personer.

- Forklaringen er, at der i øjeblikket er flere jobsøgende på arbejdsmarkedet, og det er faktisk ikke nogen dårlig nyhed, siger han i en kommentar.

Faktisk er den danske ledighedsprocent på 4,7 ganske flot, vurderer makroøkonom Peter Bojsen Jakobsen fra Sydbank.

- Det danske arbejdsmarked har klaret sig ualmindeligt godt gennem de seneste år, hvilket dagens tal for arbejdsløsheden er med til at cementere. Ledigheden var uændret fra maj til juni, men er generelt faldet støt siden 2013.

- Kun 4,7 procent af dem, som står til rådighed for arbejdsmarkedet, var ledige i juni, hvilket er imponerende både i international kontekst og set i lyset af, at væksten i dansk økonomi ikke ligefrem buldrer derudad, siger han i en kommentar.

Arbejdsløshedstallet opgøres hver måned på baggrund af antallet af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. Bruttoledigheden medtager de aktiverede ledige, der skønnes at være jobparate.

Ifølge de nyeste ledighedstal fra Danmarks Statistik lå den samlede bruttoledighed i juni på 4,7 procent af arbejdsstyrken.

Ledighedsprocenten var højest i Ishøj Kommune og lavest i Allerød Kommune.

1. Ishøj: 9,2
2. Albertslund: 6,9
3. Høje-Taastrup: 6,7
4. Læsø: 6,7
5. Odense: 6,6
6. Lolland: 6,5
7. Aalborg: 6,4
8. Brøndby: 6,3
9. Slagelse: 6,3
10. København: 5,9
11. Frederikshavn: 5,7
12. Bornholm: 5,6
13. Odsherred: 5,6
14. Glostrup: 5,5
15. Samsø: 5,5
16. Nordfyns: 5,4
17. Rødovre: 5,3
18. Guldborgsund: 5,3
19. Svendborg: 5,3
20. Fredericia: 5,3

  • Arkivfoto. Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Annonce
Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland