Rådgiver undrer sig over, at den nye og ellers attraktive aldersopsparing er den mindst populære hos danskerne
Den nye pensionsform - aldersopsparing - er efter to og et halvt år på markedet ikke slået igennem hos danskerne. Det skriver Politiken lørdag.
Og det har bankerne og pensionsselskaberne et ansvar for, lyder kritikken fra uvildige rådgivere. De mener ikke, at branchen har været dygtig nok - eller villig nok - til at oplyse kunderne om det nye pensionstilbud.
- Det ser jo underligt ud, at den pensionsopsparing, der er den mest attraktive for langt de fleste danskere, også er den klart mindst populære, siger Hans Peter Christensen, direktør i Uvildige.dk, til Politiken.
- Man kan ikke lade være med at tænke på, om banker og pensionsselskaber skeler til, hvor de selv opnår den største fortjeneste, når de rådgiver kunderne om de forskellige pensionstyper, siger han.
Kim Valentin, økonomisk rådgiver i Finanshuset Fredensborg og Venstre-borgmester i Gribskov Kommune, siger til Politiken, at der for ham at se ikke er andre end branchen selv, der har fordel af, at skatten først afholdes på udbetalingstidspunktet.
I stedet for at betale 40 procent i afgift på sin kapitalpension, når man går på pension, kan man med alderspensionen slippe med 37,3 procent, hvis man betaler afgiften her og nu.
Underdirektør i Forsikring og Pension Jan V. Hansen afviser, at pensionsselskaberne ikke har gjort nok for at få kunderne over i den nye pensionsform.
- Det billede kan jeg slet ikke genkende. Det er derimod mit indtryk, at en række selskaber har gjort rigtig meget for at gøre kunderne opmærksomme på ordningen, siger han og uddyber:
- Hvis nogen mener, at selskaberne bevidst undlader at sælge ordningen, fordi de tjener mindre på den end på andre pensionsformer, er det bestemt heller ikke noget, jeg kan genkende, siger han til Politiken.
Sidste år blev der indbetalt små 5 milliarder på ordningen, når de penge, der er betalt i skat, lægges oven i det investerede beløb, skriver Politiken.
Til sammenligning blev der i 2012 indbetalt 16 milliarder kroner på kapitalpensioner, 50 milliarder kroner på ratepensioner og 56 milliarder kroner på livrenteprodukter.