Annonce
Erhverv

Rahbek: Vi skal tale Lolland-Falster op

Direktør i Business LF, Mikkel Wesselhoff præsenterede konkrete resultater, som skal bruges til at tale Lolland-Falster op. Foto: Ingrid Riis

Corona-krisens påvirkning af erhvervslivet var et naturligt tema på generalforsamlingen i Business LF. Men nu er det tid til at se fremad.

For andet år i træk var generalforsamlingen i Business LF blevet udskudt som følge af Covid-19. Generalforsamlingen skulle ifølge paragrafferne være holdt senest i maj, men var altså i år flyttet til mandag 27. september og henlagt til GuldboSunds konferencesal.

90 havde tilmeldt sig generalforsamlingen ud af de 479 medlemmer. Som erhvervsdrivende kan de se tilbage på et år, hvor corona-pandemien næsten har fyldt det hele.

- Vi i erhvervslivet har om nogen trukket et stort læs og udvist et stort samfundsansvar, og jeg synes, vi skylder os selv som erhverv at rose os selv. Vi har fastholdt hjemsendte medarbejdere, selvom det kostede på bundlinjen og endda med en ukendt tidshorisont, sagde formand Kim Rahbek i sin beretning og fortsatte:

- Mange borgere, jeg har talt med, tror fejlagtigt, at lønkompensationen dækkede hele lønnen, men nej, det gjorde den ikke, vi fik kompensation for noget af det. Vi erhvervsdrivende har betalt mellem 15 og 20 procent af egen lomme. Dertil kommer de faste omkostninger, tabt likviditet og tabte kunder. Det har været en hård sejlads.

Formand i Business LF, Kim Rahbek, roste på generalforsamlingen den lokale sammenhængskraft på Lolland-Falster, hvor det private og det offentlige er gode til at hjælpe hinanden. Foto: Ingrid Riis

God sammenhængskraft

Kim Rahbek sagde, at krisen har presset de selvstændige og deres familier til det yderste, men at de fleste er lykkedes med at komme igennem krisen ved at smøge ærmerne op og kæmpe.

- Jeg synes faktisk, at vi her på Lolland-Falster har klaret os bedre gennem krisen end landsgennemsnittet i forhold til konkurser og nedskaleringer af virksomheder. Det skyldes måske vores erhvervsstruktur her på Lolland-Falster, som er kendetegnet af mange smv'er, altså små og mellemstore virksomheder, industri, håndværk og landbrug. Og så er der på Lolland-Falster en god balance og god forståelse mellem det private og det offentlige. Man hjælper hinanden og har en stor sammenhængskraft, sagde Kim Rahbek.

Det går faktisk så godt i erhvervslivet lige nu oven på corona-krisen, at der mangler arbejdskraft. Blandt årsagerne er ifølge Business LF-formanden, at mange udenlandske arbejdere er rejst hjem, de små årgange, at flere unge hellere vil på gymnasiet og have længerevarende uddannelser end en erhvervsuddannelse.

- Indtaget på Hotel- og Restaurationsskolen i København på tjenerlinjen er syv elever i år. Der er en frafaldsprocent på 50. Så der kommer 3,5 elever ud om fire år. Det er den virkelighed, vi opererer i, fortalte Kim Rahbek.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Skal tale LF op

Han opfordrede til, at Business LF sammen med resten af lokalområdet skal gøre Lolland-Falster til et af de bedste steder i verden at bo for at tiltrække arbejdskraft.

- Vi vil gerne tale Lolland-Falster op gennem konkrete resultater, som han sagde.

Direktør i Business LF, Mikkel Wesselhoff, tog over og kom netop med tre eksempler på konkrete positive resultater. Dansk Biokemi investerer tre milliarder kroner i et hvederaffinaderi i Nakskov, hvilket er en af de største investeringer de seneste år i Region Sjælland.

Hages Badehotel ved Rødbyhaven, som der bliver investeret 100 millioner kroner i.

Business LF's fødevarenetværk Muld, hvor der er etableret et fødevarehus på Sakskøbing Sukkerfabrik, hvor lokale råvarer samles og bliver kørt til restauranter i København, blev også fremhævet.

- Selvom vi er ved at få bygget verdens længste sænketunnel ved Femern, så har vi projekter, der går længere frem. Lolland-Falster er ikke der, hvor Danmark ender, men hvor væksten begynder, sagde Mikkel Wesselhoff.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Solidt resultat

Han kunne fremlægge et regnskab for Fonden Business Lolland-Falster, hvor omsætningen var steget fra 29 til 36 millioner kroner fra 2019 til 2020. Det giver et samlet årsresultat for 2020 på 423.740 kroner.

Business Lolland-Falster er organiseret som henholdsvis en fond og en forening og finansieres gennem driftstilskud fra Lolland og Guldborgsund kommuner samt kontingentindbetalinger.

  • Direktør i Business LF, Mikkel Wesselhoff præsenterede konkrete resultater, som skal bruges til at tale Lolland-Falster op. Foto: Ingrid Riis
  • Formand i Business LF, Kim Rahbek, roste på generalforsamlingen den lokale sammenhængskraft på Lolland-Falster, hvor det private og det offentlige er gode til at hjælpe hinanden. Foto: Ingrid Riis
Annonce
Annonce
Annonce
112

Ung kvinde sigtet efter livsfarlig beslutning

112

Dramatik ved højlys dag: Fægtede med knive og hoppede ud ad vindue

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

112

Korsør-sagen fortsætter i retten: Følg livebloggen her

Sport

Er Esbjergs skadede stjerner klar til finalebraget mod NFH? Her er trænerens svar

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

Lolland

Strømafbrydelse var en fejl på kort

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Sport

Penge på vej: Gode nyheder til Rene Holten efter OL-billet

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet