Annonce
Erhverv

Slutspurt om job for kvart milliard på renseanlæg

Billedet her er fra indvielse af ny blæserbygning på renseanlægget i Nykøbing for et år siden. I foråret næste år går et kæmpeprojekt med fornyelse af fire lokale renseanlæg i gang. Foto: Claus Hansen

Lokale underleverandører skrevet på liste til de to storentreprenører, der kæmper om lokalt arbejde for cirka 250 millioner kroner.

Det bliver et entreprenørfirma fra enten Ishøj eller Odense, der de kommende par år skal gennemføre det største udbuds-arbejde nogensinde i Guldborgsund Forsyning: Totalrenovering af fire renseanlæg til en pris af op mod 250 millioner kroner. Men der er håb om, at projektet også kan "dryppe" på lokale underleverandører.

I oktober blev "Mod nye tider" - som man poetisk har kaldt renseprojektet - sendt i udbud, og 12 danske virksomheder plus et enkelt udenlandsk viste interesse.

Siden er feltet blevet indsnævret til fire, så tre - og nu er der to tilbage til slutspurten, som løber frem til 21. januar 2019, hvor de to prækvalificerede entreprenører skal være klar med tilbud på det omfattende renoveringsprojekt.

De to firmaer er Zacho-Lind A/S, Ishøj, og Hansson & Knudsen A/S, Odense.

- Efter tilbuddene i januar gennemfører vi forhandlinger med tilbudsgiverne, og efter planen skriver vi så kontrakt med totalentreprenøren i løbet af april 2019, forklarer projektchef Jesper Reinhold.

Hele det omfattende projekt skal stå færdigt midt i 2021.

"Mod nye tider" har altså været udbudt som totalentreprise. Ingen lokale virksomheder har kvalificeret sig - og valget af underentreprenører til de mange opgaver ligger hos den totalentreprenør - fra Ishøj eller Odense - som får opgaven. Ikke hos Guldborgsund Forsyning.

Her understreger man til gengæld, at man meget gerne ser lokale firmaer involveret.

- Vi har gjort det muligt at skrive sig op til at blive underleverandør på arbejdet, og listen sendes nu til de prækvalificerede totalentreprenører. Så må vi se, om nogle kommer med på arbejdet, siger Jesper Reinhold, som kan konstatere, at den lokale interesse for at få en bid af kæmpeprojektet er stor. 34 virksomheder har skrevet sig på "ønskelisten" - heraf 30 fra Lolland-Falster.

Guldborgsund Forsynings store projekt gælder som nævnt totalrenovering af fire renseanlæg i Nykøbing, Marielyst, Gedser og Stubbekøbing.

Som en del af projektet nedlægges det eksisterende renseanlæg i Gedesby. I stedet pumpes spildevandet fra Gedesby-området til Gedser via ny trykledning.

Samtidig etableres en særlig ledning til at pumpe spildevand og slam fra Scandlines-terminalen i Gedser til det lokale renseanlæg uden om det eksisterende kloaknet. Guldborgsund Forsyning regner med på den måde at begrænse lugtgener.

- En af de store udfordringer i forbindelse med projektet her er jo, at spildevandet naturligvis fortsat skal renses - mens vi bygger om og fornyr. Det betyder, at planlægningen og rækkefølgen i arbejdet skal være uhyre præcis og detaljeret. Vi bygger så at sige nye renseanlæg "oven på" de gamle. Men når projektet er færdigt i 2021, står vi så også med fire, fremtidssikrede helt nye anlæg, siger Jesper Reinhold.

Jesper Reinhold er projektchef på gigant-arbejdet. Foto: privat
  • Billedet her er fra indvielse af ny blæserbygning på renseanlægget i Nykøbing for et år siden. I foråret næste år går et kæmpeprojekt med fornyelse af fire lokale renseanlæg i gang. Foto: Claus Hansen
  • Jesper Reinhold er projektchef på gigant-arbejdet. Foto: privat
Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Annonce
Annonce
Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen