Annonce
Erhverv

Søfolk fra dansk rederi bliver tilbudt vaccination i USA

Danske Rederier kalder USA et foregangsland, fordi det har tilbudt udenlandske søfarende vaccination i landet.

Besætninger fra to Torm-tankskibe bliver tilbudt vaccination i USA.

Det er en del af et nyt amerikansk vaccinationsprogram mod covid-19, der retter sig mod udenlandske søfolk, og som er ved at blive udrullet i en række stater i USA.

Det skriver erhvervsmediet ShippingWatch.

Der er tale om et tilbud til besætningerne, fortæller Jacob Meldgaard, der er administrerende direktør i det danskbaserede tankrederi Torm.

Han er også formand for interesseorganisationen Danske Rederier og kalder USA et foregangsland.

- At USA nu går forrest og tilbyder de søfarende denne mulighed, det synes vi er positivt, siger han til Ritzau.

Han håber, at andre lande vil følge trop til gavn for sømænd og samhandel, hvoraf langt størstedelen fragtes til søs.

- Rejserestriktioner har gjort det virkelig vanskeligt at skifte besætninger, og der har været nogle lange udmønstringer under pandemien.

- Dem kan man få styr på, og det er en kæmpe håndsrækning til den enkelte sømand og til den internationale samhandel, der herigennem kan tilsikres, siger han til Ritzau.

Det er 19 personer på hvert af tankskibene "Torm Singapore" og "Torm Philippines", der bliver tilbudt vaccinestik. Der er forskellige nationaliteter om bord, heriblandt danskere, oplyser Jacob Meldgaard.

Når de ankommer i henholdsvis Long Bech fredag og Richmond lørdag, bliver de, der vil vaccineres, hentet ad to omgange og kørt til en klinik for at blive vaccineret.

De får vaccinen fra Johnson & Johnson, oplyser Torm til ShippingWatch.

Skibene forventes at sejle videre efter op mod 48 timer i havnene, så det sikres, at ingen om bord bliver dårlige efter vaccinationen.

Formålet med programmet er at beskytte besætningerne og gøre det nemmere for skibene at anløbe havne med coronarestriktioner.

Det er ikke kun Torm, der får tilbuddet. Besætninger fra godt 50 andre skibe ventes at blive tilbudt vaccination den kommende måned, når de kommer i havn.

Står det til Jacob Meldgaard, burde sømænd blive prioriteret i vaccinationsindsatser i flere lande.

- Deres arbejde er besværliggjort af pandemien, og jeg synes, det er rimeligt for os alle, at vi prioriterer netop denne gruppe af mennesker i vaccinekøen, så vi kan tilsikre, at vi får de varer, der er nødvendige for vores helt almindelige hverdag, siger han.

Målt på andelen af vaccinerede borgere er USA langt i sin vaccinationsindsats. Cirka 35 procent af befolkningen på over 330 millioner indbyggere er fuldt vaccineret.

Det er muligt at få en godkendt vaccine i USA, hvis man er 12 år eller ældre. Reglerne for vaccination varierer fra stat til stat, men det er muligt at blive vaccineret mod covid-19 i USA, selv om man ikke er amerikansk statsborger.

Den citerede artikel hos ShippingWatch
Annonce
Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland