Annonce
Erhverv

Trods 18 fly på jorden: Norwegian lover fuldt blus på afgange

Norwegians administrerende direktør, Bjørn Kjos, forventer, at flyproducenten Boeing vil kompensere selskabet for de udgifter, Norwegian har på de Boeing 737 Max-fly, som ikke må flyve i øjeblikket. (Arkivfoto) Foto: Heiko Junge/Ritzau Scanpix

Det bliver nødvendigt at leje fly, hvis 737 MAX-fly ikke snart er i luften igen, siger Norwegian-boss.

Selv om Norwegian i en længere periode kan blive tvunget til at holde sine 18 Boeing 737 MAX-fly på jorden, vil det ikke kunne mærkes for de rejsende.

Det fortæller Bjørn Kjos, der er administrerende direktør for Norwegian.

Norwegian er på linje med en lang række andre selskaber blevet bedt om at at holde flyene på jorden, mens myndighederne undersøger, om der er en sammenhæng mellem to flystyrt i Indonesien og Etiopien.

Indtil videre har det norske luftfartsselskab i vidt omfang kunne løse udfordringerne ved at ombooke de rejsende, udskyde salget af gamle fly og sætte langdistancefly ind på ruterne.

Hvis MAX-flyene også er på jorden omkring påske, bliver det nødvendigt at leje fem-seks fly for at kunne sende alle passagererne afsted, og gælder flyveforbuddet fortsat omkring sommerferien, vil Norwegian skulle leje 10-15 fly.

- Jeg kan garantere, at der vil være et fly til passagerne, uanset hvor længe MAX-flyene bliver på jorden, fordi vi vil kunne løse det med at leje fly.

- Jeg kan ikke gardere mig mod, hvis franske flyledere pludselig begynder at strejke, men hvis vi kigger alene på situationen om MAX-flyene, vil vi selv kunne løse det, uden at passagererne mærker det, siger Bjørn Kjos.

Han forventer, at amerikanske Boeing vil gå ind og dække de udgifter, Norwegian eventuelt får til at leje fly.

De 18 MAX-fly udgør en mindre del af Norwegians samlede flåde, der tæller omkring 160 fly.

Trods de to styrt har Bjørn Kjos tillid til sikkerheden i Max-flyene.

- MAX-flyene er nogle meget gode og sikre fly, der larmer mindre og bruger mindre brændstof, og piloterne elsker dem.

- Hvis der er noget galt med softwaren, forventer jeg, at Boeing får styr på det og retter de fejl, der måtte være. Der må ikke ske ulykker uanset hvad, siger han.

Bjørn Kjos siger, at der ikke har været noget fald i passagernes bookinger oven på det seneste styrt i Etiopien, og han forventer heller ikke, at det vil være tilfældet, når MAX-flyene igen er på vingerne.

Hos Sydbank vurderer aktieanalysechef Jacob Pedersen, der følger flybranchen tæt, at flyveforbuddet er til at håndtere for Norwegian.

- Det koster penge for Norwegian at have de 18 fly på jorden. Det er ikke på nogen måde så store beløb, at det er livstruende for selskabet. Slet ikke.

- Men der er ingen tvivl om, at det er med til at trække penge ud af Norwegian i øjeblikket, siger Jacob Pedersen.

Han peger på, at tidspunktet set med Norwegians briller ikke er helt uheldigt.

- Timingen er slet ikke tosset her i marts og april, hvor der normalt er ledige pladser på mange fly, og man også har fly stående på jorden rundt omkring, siger Jacob Pedersen.

  • NORWAY-ECONOMY-COMPANY-AVIATION-NORWEGIAN AIR SHUTTLE
    Norwegians administrerende direktør, Bjørn Kjos, forventer, at flyproducenten Boeing vil kompensere selskabet for de udgifter, Norwegian har på de Boeing 737 Max-fly, som ikke må flyve i øjeblikket. (Arkivfoto) Foto: Heiko Junge/Ritzau Scanpix
Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge