Ekspertudvalg anbefaler at afskaffe den såkaldte bondegårdsregel. Landbrug & Fødevarer protesterer.
Landbrugsjord bliver vurderet for billigt, og derfor bør en reform af ejendomsvurderingssystemet indeholde en afskaffelse af den såkaldte bondegårdsregel.
Det anbefaler det ekspertudvalg, som det seneste år har arbejdet på en skitse til et nyt system.
- Reglerne er komplicerede, uigennemsigtige og betyder, at landbrugsjord får fastsat en grundværdi, der er væsentligt under handelsprisen, konstaterer udvalget.
Bondegårdsreglen stammer helt tilbage fra 1916. Udvalget mener i stedet, at landbrugsjorden skal vurderes på baggrund af de gennemsnitlige handelsværdier.
Den billige landbrugsjord betyder samtidig, at der er stor forskel på vurderingerne af stuehuse til landbrug og fritliggende parcelhuse i landzoner.
Derfor mener udvalget, at vurderingen og beskatningen af de to boligtyper skal ensrettes.
- En ligestilling i grundværdibeskatningen kan opnås ved at vurdere og beskatte stuehuse med tilhørende grund på tilsvarende måde som fritliggende parcelhuse med grund og med et fast standardareal for grunden, skriver udvalget.
Hos Landbrug & Fødevarer er man imidlertid skeptisk over for udvalgets anbefalinger.
- Vi er meget interesserede i forenklinger, afbureaukratiseringer og modeller, som fungerer bedre. Men vi bliver meget bekymret, hvis man forlader de hensyn, som bondegårdsreglen er udtryk for, siger direktør Flemming Nør-Pedersen til Ritzau.
Ifølge ham tager den eksisterende regel højde for, at landmændenes bolig ligger midt i deres arbejdsplads.
- Beboelsen ligger lige midt i produktionen med de gener, som det indenbærer, og det er ret unikt for landbruget. Derfor synes jeg ikke, man kan sammenligne med et fritliggende parcelhus, mener direktøren.