Afskaffelse af efterlønnen vil ikke redde dansk økonomi fra underskud, viser beregninger fra vismændene.
Selv om det skulle lykkes for VK-regeringen at få afskaffet efterlønnen, er det langt fra nok til at redde dansk økonomi fra underskud i de næste 40 år.
Underskuddet på de offentlige finanser vil i bedste fald kun blive halveret, viser beregninger fra de økonomiske vismænd.
Overvismand, økonomiprofessor ved Københavns Universitet Hans Jørgen Whitta-Jacobsen siger, at for store underskud kan give problemer med at finansiere gælden.
- Der er grænser for, hvor meget statsunderskud man kan have, før man får problemer med at sælge statsobligationer for at få underskuddet og gælden finansieret.
- Vi tror ikke, at det 30 år i træk går med underskud, der balancerer omkring eller overstiger tre procent af bruttonationalproduktet. Dem vil vi ganske enkelt ikke kunne låne til.
- Finansmarkederne stiller langt strengere krav til finanspolitikken, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.
Ifølge euroreglerne må statsunderskuddet ikke overstige tre procent af BNP.
Vismændene har indregnet genopretningspakken, som VK-regeringen fik støtte til af Dansk Folkeparti.
Med genopretningspakke og en gradvis afskaffelse af efterlønnen over de næste 15 år vil der fortsat være et statsunderskud på en procent af BNP i 2020, voksende til to procent i 2030, 2,5 procent i 2040 og 2,9 procent i 2050.
Og det endda under antagelse af en meget drastisk afskaffelse af efterlønnen, hvor pensionsalderen overhovedet ikke justeres.
Med en mindre drastisk og mere realistisk efterlønsreform bliver underskuddene endnu større. Med andre ord er der fortsat underskud så langt øjet rækker, selv om en afskaffelse af efterlønnen muligvis halverer det.
Vismændene lægger endda til grund, at de offentlige udgifter i hele perioden kun stiger i takt med, hvad den aldrende befolkning vil koste i pleje, pension og sundhed.
/ritzau/