Annonce
Erhverv

USA og Europa overhaler Asien i væksten for dollarmillionærer

For første gang siden 2012 har USA og Europa overgået Asien i forhold til væksten i antallet af personer, der bliver dollarmillionærer. (Arkivfoto) Foto: Mohamed Abd El Ghany/Reuters

Sidste år blev 1,6 millioner personer nyslåede dollarmillionærer. I år kan antallet falde på grund af corona.

Sidste år var der flere amerikanere og europæere, der blev dollarmillionærer, end det var tilfældet for asiater.

Det er første gang siden 2012, at USA og Europa overhaler Asien på det punkt. Det fremgår af en rapport fra it-konsulentvirksomheden Capgemini.

I USA steg andelen af personer, der havde en likvid formue på over en million dollar (små syv millioner kroner), med 11 procent.

I Europa steg andelen med 8,8 procent, mens væksten i Asien var på 7,9 procent.

Samlet voksede andelen af dollarmillionærer med 1,6 millioner personer - eller 8,8 procent - til 19,6 millioner personer på verdensplan.

Det fulgte efter en tilbagegang på tre procent året før.

- Nedgangen vi så i 2018, og som skyldtes et stort aktiefald sidst på året, er altså nu mere end genvundet, siger Claus Rydkjær, administrerende direktør i Capgemini Danmark, i en pressemeddelelse.

På grund af coronakrisen er der dog risiko for, at færre kommer til at kunne glæde sig over titlen som nyslået dollarmillionær i år.

For i år har Den Internationale Valutafond, IMF, spået den største nedtur for verdensøkonomien siden 1930'erne.

Desuden viser rapporten fra Capgemini, at der fra årsskiftet og til slutningen af april ventes et fald på seks til otte procent i den globale velstand. Det er set i forhold til niveauet i december sidste år.

Rapporten indeholder også mere opløftende forudsigelser.

Blandt andet har de mange dollarmillionærer en forventning om at investere mere inden for miljø, klima og sociale forhold.

- Vores seneste rapport peger på et miks af grunde til, at de rigeste har stigende interesse for bæredygtige investeringer.

- Det handler blandt andet om højere, forventet afkast i fremtiden. Men også om, at bæredygtige investeringer opfattes som mindre spekulative.

- Og så fremhæver 26 procent af dollarmillionærerne, at bæredygtige investeringer også er en måde at give noget tilbage til samfundet på, siger Claus Rydkjær.

Rapporten fra Capgemini dækker 71 lande og mere end 98 procent af det globale bruttonationalprodukt (bnp).

Danmark er ikke dækket i den seneste rapport.

  • A man counts U.S dollar and Euros
    For første gang siden 2012 har USA og Europa overgået Asien i forhold til væksten i antallet af personer, der bliver dollarmillionærer. (Arkivfoto) Foto: Mohamed Abd El Ghany/Reuters
Annonce
Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland