Annonce
Erhverv

William Demant forkorter navnet og dæmper profitforhåbning

William Demant Holding skærer første og sidste ord ud af navnet, hvis aktionærerne siger ja. (arkivfoto) Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Fremgangen for William Demant blev mindre end ventet i 2018, og forhåbningerne til 2019 dæmpes.

Det blev til et kortere navn og en mindre bundlinje end ventet, da William Demant Holding, som producerer høreapparater, tirsdag præsenterer sit årsregnskab for 2018.

På den årlige generalforsamling vil ledelsen bede aktionærerne om at godkende et navneskift fra William Demant Holding til bare Demant A/S.

I den forbindelse vil Oticon Fonden, der ejer en majoritet af aktierne, også skifte navn til William Demant Fonden.

Det varslede navneskift bliver fulgt af en bundlinje, der også indeholdt færre cifre end ventet.

Analytikerne havde ventet, at den sidste halvdel af 2018 ville indbringe lige over en milliard kroner i overskud, når skatten var betalt. Det blev i stedet lige under.

I alt hentede William Demant 1,8 milliarder kroner i overskud efter skat i 2018.

Selskabets ledelse med koncernchef Søren Nielsen i spidsen glæder sig over, at regnskabet også viser, at der blev skruet op for omsætningen hos William Demant i 2018.

- Jeg er stolt over det seneste års resultater, som viser, at vi i 2018 tog et stort skridt hen imod at opfylde vores formål om at skabe livsforandrende forskelle gennem udbredelse af høresundhed, siger han.

Væksten i omsætning har også betydet, at mængden af ansatte er vokset. I 2018 havde selskabet i gennemsnit 14.250 ansatte, står der i regnskabet.

Samtidig med 2018-regnskabet gav William Demant også lyd fra sig om forventningerne til næste år. Her lyder estimatet på et overskud lidt under, hvad analytikerne ifølge Ritzau Finans på forhånd havde ventet.

Ifølge analytiker i Sydbank Morten Imsgard er det problemer med indtjeningen, der støjer i William Demants regnskab og forventninger.

- De indfrier lige nøjagtig forventningerne som lovet. Indtjeningsmæssigt var regnskabet ikke helt så stærkt, men salgsmæssigt ser det dog OK ud og er tæt på det ventede, siger han til Ritzau Finans.

På aktiemarkedet var reaktionen ikke helt så afdæmpet. Efter handlen blev sluppet løs klokken ni tirsdag, faldt William Demant med over fem procent da første ti minutter.

  • William Demant, Oticon
    William Demant Holding skærer første og sidste ord ud af navnet, hvis aktionærerne siger ja. (arkivfoto) Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland