Udlandspraktik åbner døre

Det har åbnet døre og givet livserfaring for Magnus Isling Thusgård Jørgensen fra Horbelev på det østlige Falster, at han som et led i sin hg-uddannelse på erhvervsskolen Celf Kringelborg i Nykøbing tog to års praktik som butikselev i Kaufhaus Stolz i Burg på Fehmarn.

- Det var hårdt. Jeg var 18, da jeg flyttede derned og væk fra familie og venner. Og så stod man bare i noget nyt, hvor man skulle klare sig selv. Men det var også spændende. Der var hele tiden noget nyt, som man lærte, og jeg var træt de første tre måneder, fordi der hele tiden bare kom nye informationer. Når man kom hjem, faldt man bare direkte i søvn, fordi man havde fået så meget nyt ind både fagligt og sprogligt, fortæller Magnus Isling Thusgård Jørgensen.

- Jeg kunne nærmest ikke et eneste ord på tysk, da jeg startede dernede, fortsætter han.

Det er han dog kommet til bagefter, og han kan nu tale det flydende.

- I hvert fald flydende til en vis grad. Kan sagtens holde en samtale. Der er selvfølgelig stadig lidt med ordforrådet og hvornår det er der, die og das, fortæller han.

Praktikeventyret startede på opfordring fra en lærer.

- Og så tænkte jeg. Jamen hvorfor ikke? Det er bare nemmere at sige nej end ja til ting, men jeg tror, at jeg havde besluttet, at nu ville jeg bevise noget overfor mig selv. Og det er bare en kæmpe tjeneste, man kan gøre sig selv, fortæller han.

Magnus Isling Thusgård Jørgensen arbejder i dag som lærervikar på Nørre Alslev Skole, og her har et praktikophold sydpå været en stor fordel, da han blandt andet vikarierer i faget tysk.

Netop muligheden for at tage praktikken i udlandet giver flere muligheder for de danske virksomheder.

- Over halvdelen af alle handler foregår på tværs af grænser. Den øgede konkurrence vil komme fra det globale marked og ikke det lokale marked. Hvis vi skal vækste, så skal vi være indstillede på også at kunne klare os godt på det internationale marked. Og så skal vores unge have en forståelse for andre lande og kunne bidrage der, forklarer Svend Erik Jessen, der er projektchef for Celfs internationale uddannelser.

Etableringen af Femern Bælt-tunnelen vil kunne styrke muligheden for at søge job i Tyskland, forklarer Svend Erik Jessen.

- Vi ved fra de andre forbindelser, vi har lavet, at det kobler egnene meget tættere sammen. Og får vi en fast forbindelse derned, så bliver det i højere grad mere almindeligt, at man måske søger job lige syd for grænsen. Det oplevede man jo også med Øresundsforbindelsen, siger han.

For Magnus Isling Thusgård Jørgensen ville en tunnel også have gjort praktiktiden nemmere.

- Hvis tunnelen havde været der, ville det have været en kæmpe fordel. Nu kommer jeg fra Horbelev, og jeg havde bil med dernede. De siger, det kommer til at tage ti minutter at køre igennem. Så jeg havde haft en time hjem. Hvis man eksempelvis havde fredagen fri, kunne jeg tage hjem torsdag aften og køre på arbejde lørdag, så man havde halvanden dags tid hjemme. Sådan noget savnede jeg, fortæller Magnus Isling Thusgård Jørgensen.

Han håber også, at kortere rejsetid vil betyde, at flere kunne blive inspireret til at tage praktik i udlandet.

- Man kunne håbe, at det ville gøre andre interesserede i at tage turen. Nu har jeg aldrig været den bedste i skolen. Jeg har været en af dem med krudt i røven, som ikke altid lige fik lært det, man skulle. Men det at have fået muligheden for at komme derned, det har åbnet så mange døre, fortæller han.

Læs flere artikler i Folketidendes erhvervstillæg, som følger med tirsdagens udgave af Folketidendes papiravis.

Her kan du blandt andet også læse:

* Femern Bælt-projektet er igen blevet vækket til live
* Kritikere bebuder tunnel-klager
* Et bælt mellem bekymring og håb
* Sådan bliver tunnelen bygget.