Det danske budgetunderskud lød i 2011 på 1,9 procent af bruttonationalproduktet, BNP, fremgår det af nye tal fra Danmarks Statistik.
Dermed udvikler de offentlige finanser sig langt bedre end de officielle skøn fra både den gamle og den nye regering, påpeger Dansk Erhverv.
- Med et budgetunderskud på relativt beskedne 1,9 procent har vi endnu på intet tidspunkt under krisen været tæt på at overskride EUs regler om et maksimalt budgetunderskud på tre procent, hedder det i en kommentar fra organisationen.
I takt med den økonomiske krise har underskuddet på de i 2009 og 2010 ligget på 2,7 procent - og senest altså 1,9 procent.
- Der er ikke noget mærkeligt i at køre med et vist offentligt underskud i økonomiske kriseår - det er tværtimod en aktiv del af krisebekæmpelsespolitikken, idet der dermed kanaliseres efterspørgsel ud i økonomien, siger cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Erhverv.
- Det er imidlertid afgørende, at man omvendt formår at konsolidere økonomien i de gode år, tilføjer han.
Ifølge Bo Sandberg har der de senere år systematisk været skønnet forkert om indtægter fra pensionsafkastbeskatning. Derfor er det ingen overraskelse, at underskuddet i 2011 ifølge den foreløbige opgørelse lander på beskedne 35 milliarder kroner.
- Og det kan allerede nu fastslås, at budgetunderskuddet heller ikke i 2012 kommer i nærheden af de 102 milliarder kroner, som fortsat fremgår af de officielle skøn fra regeringen, mener han.
Danmark har systematisk overvurderet, hvor hårdt krisen ramte de offentlige finanser.
På grund af den ekstraordinære efterlønsudbetaling og fremrykkede offentlige investeringer kommer vi formentlig i 2012 over EU-kravet om maksimalt tre procent.
- Men det vil næppe blive tilfældet i 2013, siger Bo Sandberg.
Dermed er det ikke af hensyn til EU, men til de kommende generationer, at der skal turbo på reformer, mener han.
/ritzau/