Annonce
Forside

Farvel til profiler hos K og SF

En række kendte politiker bliver mod deres vilje skiftet ud af vælgerne. Ny generation politikere på vej ind.

Med en åreladning af rang bliver De Konservative valgets helt store taber. De otte tilbageværende medlemmer må sige farvel til hele 10 kolleger på Christiansborg.

- Det handler om, hvilken regering vi får, og hvor stærkt partiet bliver. Jeg skal nok klare mig og finde på noget andet at lave, som Charlotte Dyremose formulerer det.

Sammen med Naser Khader og Rasmus Jarlov må hun samle en del af regningen op i Københavnsområdet, hvor kun socialminister Benedikte Kiær og kulturminister Per Stig Møller ser ud til at være sikre.

Mens store konservative navne som Lars Barfoed og Lene Espersen nok skal klare pynten, så er der drama i Sydjylland, hvor Mike Legarth, politisk ordfører Carina Christensen og videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen slås om et enkelt billet til København.

Mindst lige så intenst er valget på Sjælland. Hvis det bliver Brian Mikkelsen, der vælges ind på Sjælland, så er det farvel til Helle Sjelle i Næstvedkredsen.

I Vestjylland var en enkel plads ledig, efter at Per Ørum Jørgensen skiftede til Kristendemokraterne. Men hverken Helge Adam Møller eller den tidligere kristendemokrat Tove Videbæk fik stemmer nok til den taburet.

Og miraklet udeblev da også for Ørum Jørgensen selv, da Kristendemokraterne slet ikke får plads på Christiansborg.

Set på antallet af mandater fortsatte den historiske tilbagegang for Socialdemokratiet, der mistede endnu et mandat til trods for valgsejren.

Pernille Rosenkrantz-Theil kan formentligt glæde sig både over fremgangen hos sine tidligere partimedlemmer i Enhedslisten og over selv at få en plads for Socialdemokraterne.

Til gengæld er der spænding i Nordsjælland mellem Christine Antorini, Nick Hækkerup og hans far, Klaus Hækkerup. Kun to af dem bliver der plads til.

Et par af de ansigter, der skal holdes øje med, når ministerkontorerne skal fordeles, ser også ud til at have fået et godt valg. Det gælder Helle Thorning-Schmidts stabschef, Bjarne Corydon, samt Nicolai Wammen, der sad i Folketinget frem til 2005, før han blev borgmester i Aarhus.

Præcist modsat er resultatet hos Venstre. Nok gik partiet frem, men magten blev tabt. Ny i folketingsgruppen kan blive Jakob Ellemann-Jensen på Fyn. Han er søn af tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen og søster til miljøminister Karen Ellemann.

Mest spænding hos Venstre er der i slagsmålet mellem Frederiksberg-rådmand Jan E. Jørgensen, tidligere kulturborgmester i København Martin Geertsen og folketingsmedlem Marion Pedersen, der kæmper om de to mandater, der er tilbage, når Søren Pind har fået sit.

Jagten på magten har allerede kostet dyrt for SF. De syv mandater, der blev tabt på vejen til regeringen, kan blandt andet komme til at gå ud over enten Pia Olsen Dyhr eller Nanna Westerby.

Og i Nordjylland må enten Steen Gade eller Kristen Touborg sige farvel. Det ser også svært ud for Meta Fuglsang fra Kalundborg.

Og i København slås folketingsmedlemmerne Ida Auken, Kamal Qureshi og Özlem Cekic om de kun to pladser, der er til rådighed.

Valget blev den ventede sejr for Liberal Alliance, der udnyttede deres brohoved på Christiansborg til at foretage en invasion med nu ni mandater.

Den liberale flok bliver nu udgjort af Anders Samuelsen og hans søster, Mette Bock, samt partiets organisatoriske bagmand, Leif Mikkelsen, samt de upolitisk uprøvede - plejehjemsleder Thyra Frank og kuglestøderen Joachim B. Olsen.

Dertil kommer redaktør Ole Birk Olesen, Merete Riisager fra Fyn samt Villum Christensen fra Slagelse.

Enhedslisten, der for et par år tilbage nærmest blev dømt færdig i dansk politik, ser nærmest genfødt ud efter valgaftenen.

Der er udsigt til, at partiet nu får folketingsmedlemmer som den tidligere porcelænsstøber Jørgen Arbo-Bæhr, der førhar siddet i Folketinget, Henning Hyllested, der er opsynsmand på Esbjerg Havn, og bryggeriarbejder og fagforeningsmand Finn Sørensen samt 3F's formand i Silkeborg Christian Juul.

Den succesbølge, som partiet rider på, kan også langt om længe give valg til Lars Dohn i den vestjyske storkreds. Han er trofast stillet op til valg siden 1984 uden held.

Efter dukkerten ved sidste valg samler De Radikale nu hele otte ekstra mandater op. Det kan give valg til formanden for Forbrugerrådet, Camilla Hersom, der afløste Niels Helveg Petersen, der ikke genopstillede.

Blandt de sikre er formentligt også tidligere medlem af Københavns Borgerrepræsentation Manu Sareen samt stifteren af Kaospiloterne, Uffe Elbæk.

Familiefesterne i det Helvegske hjem kan dog fortsat blive præget af politik, hvis det lykkes sønnen Rasmus Helveg Petersen at komme ind sammen med Zenia Stampe.

Hos Dansk Folkeparti oplever man efter en række fremgangsrige valg nu en tilbagegang, hvor man mister tre pladser.

I Nordsjælland vil det blive et farvel til Pia Adelsteen eller Malene Harpsøe.

Spørgsmålet er, hvor mange af de politiske familier der kan få anden generation på tinge.

Måske kan det lykkes for gymnasielærer Marie Krarup at blive valgt. Hun er datter af Søren Krarup, der forlader Folketinget ved dette valg. På samme måde er der også chance for, at stolen efter Jesper Langballe, der også takker af, kan blive afløst af sønnen, præsten Christian Langballe, i Vestjylland.

/ritzau/

Annonce
Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

112

Alvorligt færdselsuheld spærrer landevej

Annonce
Annonce
Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

112

Mænd kørte væk fra brand: - Klart vores mistanke, at den er påsat

112

Alvorligt færdselsuheld spærrer landevej

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov

Guldborgsund

Claus Meyer lykkelig: Slår dørene op i "sin elskede by"

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

Guldborgsund

Danmarks dyreste lokum? Lokal toiletbygning vurderet til flere millioner

112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Indland

Borgere får sendt nye beredskabsråd som digital post

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer

Sport

Øv! Lokalt OL-håb misser EM-guld

Guldborgsund

Formand går af: "Det sandede til i selvfedme og uforsonlighed"

Sport

Vil spolere oprykningsfesten i Esbjerg

Lokal nyt

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

Annonce
Annonce
Sport

NFC smidt på sommerferie med våd klud i ansigtet

Lolland

Stor cykelfest i byen: Lukker flere veje lørdag

Vejret

Åh nej: Masser af regn på vej - frygter skybrud på Sydhavsøerne

Sport

Tyskland med storsejr i EM-åbning

Guldborgsund

Kæmpe fest på Torvet blev et tilløbsstykke: Se alle billederne

Indland

Tiltalt for Meng-drab skrev brutale noveller om bortførsler

Nykøbing

Påvirket mand kørte cyklist ned: Politiet søger vidner