Folketidendes lokalredaktør i Nakskov gennem 27 år, Per Nielsen, er pludselig død, 76 år.
Per Nielsen var født i Nakskov og bortset fra en kortere periode, hvor han arbejdede som typograf i København, lagde han et helt livs indsats i fødebyen, som stod hans hjerte meget nær. Tidligere var det ikke usædvanligt, at en typograf fik lyst til at gå over i journalistikken, og sådan gik det også Per Nielsen.
I 1958 var han vendt tilbage til Ny Dag som typograf, men han begyndte hurtigt at skrive om sport på linjebetaling, og et par år senere blev han bladets sportsredaktør.
Den tidligere venstre wing på Nakskov Boldklubs divisionshold med flere hundrede kampe bag sig havde naturlige forudsætninger for at skrive om sport, men efterhånden fik han lyst til at gå i clinch med andre stofområder, og den brede lokaljournalistik blev dyrket i årene 1963-66, hvor Per Nielsen var Ny Dags lokalredaktør i Rødby.
På det tidspunkt var der endnu tre lokale dagblade på Lolland-Falster, og i en by af Rødbys størrelse lærte man både at konkurrere - og hvad god kollegialitet betyder.
Det var dog Nakskov, der var hans by. Her havde han sin brede berøringsflade, sine mange venner og bekendte, og her havde han virkelig fingeren på pulsen.
Der gik da også nogle dønninger gennem byen, da Per Nielsen i august 1970 rykkede fra byens socialdemokratiske avis over til den dengang meget beskedne Folketidende-redaktion i Nakskov med den gang nogle få hundrede abonnenter for at blive redaktør hos konkurrenten.
Men Per Nielsen følte sig hurtigt hjemme på Folketidende. Han elskede udfordringerne og konkurrencen mellem dagbladene om nyhederne, samtidig med at ingen kunne tvivle på den ægte lokalpatriotisme hos ham, når det gjaldt Nakskov og Vestlolland.
En indsats, som byens indbyggere ikke vil glemme, ydede han og en lille håndfuld andre sportsentusiaster i Nakskov, da de i årene 1968-73 arrangerede store folkelige byfester og fik samlet knapt en million kroner sammen til opførelse af det moderne idrætscenter, som de følte at Nakskov burde have. Nakskov Idrætscenter blev en realitet, og Per Nielsen var fra 1973 til 1981 formand for idrætscentret, ligesom han i en årrække var medlem af Nakskov Sportsråds forretningsudvalg.
Gennem 27 år som Folketidendes lokalredaktør fik han mange venner - og sikkert også en del fjender, for det kan ikke undgås, når man har sine meninger og deltager aktivt i den offentlige debat.
På Grønnestræde i Hummingen fandt han og fru Karin en lille oase, hvor han nød livet og slappede af fra pressens ind imellem hårde arbejdsvilkår.
Med årene fandt Per Nielsen en ny interesse. Folketidendes Rejseklub opstod, og han kastede sig med liv og sjæl ud i rejseriet som rejsefører for tusindvis af læsere, især til de mere populære sydeuropæiske destinationer, hvor man kunne tanke solskin og vitaminer.
I 1997 meddelte Per Nielsen, at han ønskede at gå på pension. Beslutningen var velovervejet, men det var alligevel lidt af et kulturchok pludselig at stå uden for den daglige nyhedsstrøm og ikke længere selv at "være på".
Per Nielsen fik nogle gode år sammen med Karin, men da hun døde, mistede livet også en del af sin mening for ham. Han følte sig ensom og solgte deres fælles hjem ved Hummingen for i stedet at vende tilbage til Nakskov og en lejlighed i Nørrevænget.
Som så mange andre, der har befundet sig i offentlighedens rampelys i mange år, måtte han sande at mange ting ændrer sig, når man ikke længere står i projektørlyset. Vennekredsen svinder ind, og ensomheden melder sig, men Per fandt på det seneste tilbage i flokken af gamle typografer, der værner om Det Gamle Trykkeri i den tidligere Ny Dag-bygning i Jernbanegade. En ting glædede ham dog altid, og det var når han skulle til Skanderborg og besøge datteren Pia og hendes familie og ikke mindst de fire børnebørn. Sidste gang, de var sammen, var til konfirmation i Skanderborg for mindre end en måned siden.
