Landmændene er efterhånden så frustrerede over miljøplanen Grøn Vækst, at de overvejer at bryde lovgivningen.
Og hos landbrugets store interesseorganisation Landbrug & Fødevarer planlægger man at gå rettens vej for at stoppe en del af planen.
Loven, der træder i kræft 1. september, fratager nemlig blandt andet landmændene retten til at dyrke jorden 10 meter på hver side af 25.000 kilometer vandløb.
- Tager man kravene til randzoner, efterafgrøder og vandløbsvedligeholdelse, er man inde at krænke ejendomsrettens ukrænkelighed, siger organisationens næstformand, Henrik Frandsen.
Landbrug & Fødevarer har sendt tre klager til naturklagenævnet, FN og EU-Kommissionen. Og man er i øjeblikket i gang med at udvælge landbrugsejendomme, som man vil føre retssagen på baggrund af.
Det er ikke muligt at lave et kollektivt søgsmål. Fristen er 22. juni.
- Og der skal vi nok være klar, siger Henrik Frandsen.
Målet med retssagen er, at landmændene skal have"fuld og hel erstatning" for den jord, de ikke må benytte langs vandløbene.
I øjeblikket er der lagt op til en årlig udbetaling, men ifølge landmændene er den for lav, og på ingen måde sikret ud i fremtiden.
De mener derfor, at jorden skal betegnes som eksproprieret.
- Landmanden kan ikke længere dyrke jorden, som han har købt og betalt for. Hvis den eksproprieres står landmanden ikke dårligere end før de nye krav, siger Frandsen.
Ud over det økonomiske aspekt af den nye lov har dråben, som får bægeret til at flyde over, for landmændene været, at de ikke mener, de på nuværende tidspunkt har fået ordentligt svar på, hvilke vandløb, der er omfattet af loven.
De vejledende kort, der er lagt ud på nettet, er ifølge landmændene så dårlige, at de ikke kan bruges på nuværende tidspunkt.
- Vi kan ikke se, hvor vi ikke må dyrke, og vi frygter, at det ikke når at falde på plads til 1. september. Derfor opfordrer vi til, at loven i det mindste skubbes til om et år, siger Frandsen.
/ritzau/