Annonce
Guldborgsund

Brune flager har kostet kirken dyrt

Karl Christoffersen stod for nylig frem i Folketidende for at fortælle om sine udfordringer med brune flager i vandet. Nu følger præst Hanne Tougaard op med samme udfordringer i de forskellige kirkelige bygninger i Sakskøbing. Foto: Kim Møller Pedersen
Forleden stod Karl Christoffersen fra Maribovej i Sakskøbing frem i avisen for at fortælle om sine udfordringer med brune flager i vandet. Nu følger præst Hanne Tougaard op med samme fortælling om de forskellige kirkelige bygninger i Sakskøbing og ikke mindst en større udskiftning af en lang række toiletter på grund af ødelagt indmad.

Snakken i Sakskøbing om brune flager spreder sig - fristes man til at sige - som ringe i vandet. Flere og flere borgere er således begyndt at dele ud af deres oplevelser med og meninger om det  okkerlignende stads - eller slet og ret små brune flager - som Karl Christoffersen fra Maribovej for nylig stod frem og fortalte om i Folketidende.

Også den lokale præst Hanne Tougaard ønsker at dele ud af sine og Sakskøbing Kirkes oplevelser med de brune flager.

Der er kommet mere

- Hos os er der ingen tvivl om, at der i de senere år er kommet mere af det brune fnuller i det vand, som løber til kirkens matrikler. Vores sognegård, konfirmandstue, præstegård, kapel og mandskabsbygning har alle sammen haft store problemer med det brune fnuller eller brune krystaller, som samler sig dér, hvor vandet løber ind i bygningerne. Derfor har vi i februar i år valgt at sætte filtre op tre steder ved forskellige vandinstallationer i vores bygninger. Det gør, at vi nu en gang om ugen kan samle alt det brune sammen, rense filteret og starte forfra igen, fortæller Hanne Tougaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Er ikke tilfreds

Præsten har i længere tid ikke været tilfreds med den vandleverance, som Guldborgsund Forsyning, der ejer Sakskøbing Vandværk, har kunnet tilbyde.

- Jeg kan jo også følge med i, at jeg langt fra er den eneste. Jeg synes heller ikke, det kan være rigtigt, at det skal være borgerne i Sakskøbing, som skal sætte alt muligt op for at beskytte deres installationer og hårde hvidevarer. Hos os har vi på grund af det brune fnuller måttet ringe efter en vvs'er mange gange for at få skiftet dele på vores opvaskemaskiner og andre hårde hvidevarer. De går simpelt i stykker og kan ikke repareres på grund af, at de stopper til, fortæller Hanne Tougaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ni ud af 14 toiletter

Hun kan også tilføje, at på grund af det brune fnuller eller de brune flager er mange pakninger på kirkens vandhaner begyndt oftere og oftere at stoppe til. Ni ud af 14 toiletter i Sakskøbings kirkelige bygninger er blevet skiftet inden for de seneste fire år på grund af brunt fnuller.

- De ni toiletter begyndte et efter et at stå og løbe. Vi havde selvfølgelig hver eneste gang en vvs'er ude for at vurdere. Der blev renset lidt på toilet efter toilet, og det skete flere gange. Til sidst blev det konstateret, at indmaden i toiletterne simpelt hen ikke kunne repareres på grund af al det her brune fnuller. Og da indmaden var for dyr at skifte, så endte det med skift af ni toiletter, fortæller præsten.

Hanne Tougaard vil også gerne tilføje, at Sakskøbing Kirke har brugt "rigtig mange penge" på at skifte toiletter, sætte filtre op og reparere hårde hvidevarer. Alt sammen på grund af det brune fnuller/brune flager.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Er der en plan?

Jeg synes, det er urimeligt, at den enkelte bruger selv på egen hånd skal løse alle de problemer, som det brune fnuller i vandet skaber.

Hanne Tougaard, præst i Sakskøbing

- Jeg synes, det er urimeligt, at den enkelte bruger selv på egen hånd skal løse alle de problemer, som det brune fnuller i vandet skaber. Og vi kan jo se på vores filtre, at der er et problem i vandet. Der fanges en masse fnuller i filtrene, som jeg og kirketjenerne tømmer en gang om ugen. Hvis ikke vi nu havde vores filtre, så var alt det brune stads jo bare fortsat ind i rørene, som det måske har gjort i mange år, fortæller Hanne Tougaard.

Hun kunne godt tænke sig at vide, om der er en plan hos Guldborgsund Forsyning for at komme af med alt det brune fnuller, som tilsyneladende ligger i vandrørene og dukker op ude hos forskellige brugere i Sakskøbing Vandværks forsyningsområde.

  • Karl Christoffersen stod for nylig frem i Folketidende for at fortælle om sine udfordringer med brune flager i vandet. Nu følger præst Hanne Tougaard op med samme udfordringer i de forskellige kirkelige bygninger i Sakskøbing. Foto: Kim Møller Pedersen
Annonce
Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

Guldborgsund

Kirsten og Per politianmelder kommunal centerchef i stakitsag

Annonce
Annonce
112

Blitzet i fartkontrol: Tæt på vanvidskørsel

Guldborgsund

Citychef beroliger: - Vi har fået tilladelse

Lokal nyt

Scandlines i rekord: - Vi oplever en stor interesse

Udland

Ruslands forsvarsministerium forslår justering af grænser i Østersøen

112

Frygtede ild i huset: - Det brænder lidt voldsomt

Sport

Fattet cheftræner: - Der var slukket efter pausen

Stubbekøbing

Verdensberømt kunstner slår sig ned på Falster: Sker efter Google-søgning

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

112

13-årigs dna fundet på flere genstande fra tiltaltes hjem i Korsør

112

Politiet forbyder Bandidos midlertidigt

Udland

Norge vil anerkende Palæstina som selvstændig stat

Sport

NFH-nedsmeltning i Esbjerg - Blæst ud i Vesterhavet

Indland

Ung mand tiltalt for drab på massageklinik

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Annonce
Annonce
Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

Guldborgsund

Kirsten og Per politianmelder kommunal centerchef i stakitsag

Sport

SLUT: Kæmpe-kø til NFH i første DM-finale

Nykøbing

God nyhed til NFH før finalen: Vi er helt oppe at ringe

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden