Annonce
Guldborgsund

Det er administrationens fejl

i øjeblikket er der både hel- og halvfærdige huse på grunden ved feriebyen. Foto: Anders Knudsen

Kommunaldirektør mener, at sommerhusskandalen kunne have været undgået i tre tilfælde.

MARIELYST FERIEBY I begyndelsen af denne uge træder teknik-, miljø- og ejendomsudvalget i Guldborgsund Kommune igen sammen for at afgøre fremtiden for byggeriet af de store sommerhuse ved Marielyst Ferieby. På sidste møde sendte politikerne sagen tilbage til administrationen, fordi sagsindstillingen var for ensidig.

Denne gang anbefaler administrationen stadig en retlig lovliggørelse, altså en ny lokalplan, men denne gang er konsekvenserne ved en fysisk lovliggørelse, en tilpasning eller nedrivning af husene, også medtaget i indstillingen til politikerne. Om sagen siger kommunaldirektør Søren Bonde:

- Situationen er dybt uheldig. Det skal jeg være den første til at beklage overfor alle sagens parter, siger han.

Ifølge kommunaldirektøren opstår problemerne, fordi man fra administrationens side ikke får lavet en ny lokalplan for området tilbage i 2008, da feriebyens status blev ændret, og man nedlagde fællesfaciliteterne. Samme fejl begik man igen i 2013 og 2017, hvor muligheden også var der. Han understreger, at det har betydet, at kommunen fremover vil være mere opmærksom på, om lokalplanerne passer til virkeligheden.

I forhold til den aktuelle situation omkring byggeriet af sommerhusene peger han på to væsentlige principper for administrationens indstilling. Det ene er proportionalitetsprincippet, der omhandler, at bruger man tvang og magt, skal det stå i rimeligt forhold til det, man vil opnå.

- Vi har en pligt til at lovliggøre, og der kan vi som administration kun nå frem til, at den retlige lovliggørelse er den mindst indgribende, siger han.

Søren Bonde taler også om en lighedsgrundsætning. Her fremhæver han, at der indenfor den gældende lokalplan i feriebyen er bygget to andre sommerhuse i 2007 og 2017 med pool og plads til op til 20 overnattende. Det fremgår også af sagsfremstillingen til udvalgsmødet på mandag.

- Så kan bygherre med rette forvente, at han kan få byggetilladelsen ifølge principperne om lighed, som vi som kommune skal administrere efter. Vi kan altså ikke sige, at én kan få lov, men en anden ikke kan, hvis der er tale om identiske afgørelser over for borgere i sager med identiske omstændigheder.

Men fordi der er to, er det vel ikke ensbetydende med, at det er en god idé med flere?

- Det kan du have ret i, men det var ikke det, Planklagenævnet tog stilling til. De er tydelige på, at huse indenfor lokalplanen max kan være fra to til otte personer. De forholder sig jo ikke til de to meget store sommerhuse, fordi de ikke vidste, at de lå der, siger Søren Bonde og forklarer, at nævnet aldrig fik oplysningerne på grund af en medarbejder, der ikke længere arbejder i kommunen.

Søren Bonde beklager sagens forløb og forklarer herover, hvorfor administrationen anbefaler en ny lokalplan. Foto: Guldborgsund Kommune

Hvad er status?
Byggeriet er lige nu sat i stå af bygherren. Det skete i kølvandet på en afgørelse fra Planklagenævnet, der fastslog, at byggeriet af de 10 store sommerhuse ikke kan rummes af lokalplanen. Afgørelsen kom 28. januar i år.
På mandag behandles sagens videre forløb i teknik-, miljø- og ejendomsudvalget. Derefter skal byrådet tage stilling til de store sommerhuses fremtid.

  • i øjeblikket er der både hel- og halvfærdige huse på grunden ved feriebyen. Foto: Anders Knudsen
  • Søren Bonde beklager sagens forløb og forklarer herover, hvorfor administrationen anbefaler en ny lokalplan. Foto: Guldborgsund Kommune
Annonce
112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Annonce
Annonce
Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen