- Det er skrevet med ført hånd

MARIELYST FERIEBY Om to dage afgør byrådet, hvad der skal ske i sagen om 10 ulovligt opførte sommerhuse i feriebyen.

Bygherren Skanlux har betalt Peter Pagh, professor i planloven, for at udarbejde et notat, han betegner som uvildigt.

Det er efterfølgende sendt til byrødderne af kommunaldirektør Søren Bonde.

Den fremfærd er ikke usædvanlig, vurderer Sten Bønsing, professor i forvaltningsret på Aalborg Universitet.

Han understreger, at notatet skal læses i det lys, at det er skrevet til en part i sagen.

Stine Kalsmose Jakobsen fra Holst Advokater er advokat for to af de naboer, som har klaget over byggeriet og fået medhold i Planklagenævnet.

De har stævnet Guldborgsund Kommune for at få en nedrivning gennemført.

Advokaten kender udmærket til fremgangsmåden med at få en professor til at skrive et notat.

- Det er et købt notat. Man kan sagtens købe en anden ekspert til at sige det modsatte. Peter Pagh gør det hele tiden, og det kan, for mig at se, ikke være uvildigt. Sådan er gamet bare, man bider ikke den hånd, der fodrer én, siger hun.

For advokaten er det altså en ført hånd, der har skrevet notatet, og det underbygges, ifølge hende, af, at professoren nedtoner naboernes handlemuligheder og bruger mere plads på at vurdere bygherrens muligheder for at stævne kommunen med økonomiske konsekvenser til følge.

- Helt notorisk er jeg ikke enig i hans betoning, og der mener jeg, han viser, at han er købt og betalt.

I Guldborgsund Kommune har flere politikere læst professorens notat med interesse, som man kunne læse i lørdagens avis.

I Venstre har tankegangen om en kombination af en retlig og fysisk lovliggørelse vundet gehør, efter det i sidste uge stod klart, at medlemmerne er frie til at træffe deres egne valg i sagen.

Peter Pagh uddyber overfor Folketidende, hvad han mener med en kombination:

"En kombination betyder, at der vedtages et plangrundlag, som lovliggør noget af det eksisterende, og at noget af det ulovligt eksisterende byggeri fjernes og/eller noget af den ulovlige anvendelse forhindres."

I sit notat påpeger han, at det stadig vil kræve en ny lokalplan eller en ændring af den gældende lokalplan efter planlovens regler. Her kommer han blandt andet ind på, at de 143 øvrige huse i feriebyen ikke kan rummes af den gældende lokalplan, da de heller ikke er et feriecenter, men Stine Kalsmose Jakobsen gør opmærksom på, at det ikke er de huse, sagen omhandler.

- Det er ikke relevant for sagen. Det er en måde at forsøge at retfærdiggøre det på. Man kan ikke bare sige, at det var de andre, der startede, som vi husker det fra skolegården. Det mudrer billedet. Var man utilfreds med den løsning med de 143 andre huse, kunne man have klaget over det dengang, de blev solgt fra, mener hun.

Sidst Stine Kalsmose Jakobsen var på vej i retten for naboerne, blev sagen taget af bordet på grund af Planklagenævnets afgørelse. Derfor ser hun med spænding frem til byrådsmødet.

- Sagen er blevet stor, fordi den er principiel. Det handler ikke bare om, hvorvidt husene kan stå der. Det handler om retsfølelse og forskellen mellem hr. og fru Jensen og en privat virksomhed. I mine øjne skal byrødderne beslutte, om de vil holde hånden over en kommune, der laver en klokkeklar, ja, jeg vil nærmest sige bevidst fejl. Skal det belønnes? Er det okay at tillade, at man bryder loven?