Annonce
Guldborgsund

Elever har selv bedt om at få indført affaldssortering

Julie Kleszewski fra 6. klasse synes, at det er "en mega god idé" at sortere affald på skolen. Hendes familie gør det også derhjemme, og derfor har hun fået styr på, hvad der skal sorteres hvordan. Foto: Anders Knudsen

BILLEDSERIE: På Nordbyskolen har elever selv bedt om at få affaldssortering.

NYKØBING Med en kilometerhastighed over en gennemsnitlig roetransport spæner børn fra Nordbyskolens mellemtrin fra den ene ende til den anden i et fælleslokale for at hente et stykke affald, få det til vurdering hos gruppen og derefter aflevere det i den korrekte kasse.

Alle er dybt koncentrerede om stafetten, og på sidelinjen står de to lærere, Kasper Krøner Poulsen og Hannah Frohmé, og holder styr på legen.

Siden sommerferien har hele Nordbyskolen sorteret affald på børnenes eget initiativ. Refa har assisteret med vejledninger til, hvordan de skulle gøre det, og med kasser og skraldespande til metal, plastic, pap og restaffald.

Onsdag, på FN's børnekonventionsdag, holdt hele skolen et stort skraldeevent, hvor børnenes viden om sortering blev testet af.

Og imellem de løbende børn kunne Kasper Krøner Poulsen konstatere, at et par af tingene ikke blev placeret de helt rigtige steder. Blandt andet en pizzabakke, der røg i kassen til pap, men som på grund af sin kontakt med fødevarer skal smides ud i restaffaldet. Det samme gælder mælkekartoner - også selv om de er blevet skyllet.

- Det her er en god måde at skabe dialog om, hvilken type affald der er svær at identificere. Målet er at gøre dem rigtig dygtige til at sortere affaldet rigtigt, så de ser det som en ressource frem for noget, der bare skal smides ud, siger han.

Udover sortering har skolen også et fokus på at nedbringe madspildet.

Hver morgen stilles indholdet fra tre store køleskabe ud på et bord ved indgangen, så børnene kan tage stilling til, om deres gamle mad skal smides ud eller spises.

Da stafetten var slut, gennemgik de to undervisere kasserne, og Kasper Krøner Poulsen rakte et par hårelastikker i vejret.

- Hvem har fordelt dem her?

Et par piger rakte armen i vejret, og de blev enige om, at det er besværligt at placere ting, der er lavet af forskellige materialer. Elastikker kan både indeholde stof, plastic og metal, og de skal derfor smides til restaffald.

I det nye år vil Refa gerne have flere skoler med på sorteringsbølgen, og i de kommende år håber man også at få plejecentre og børnehaver med.

Klik på billedet herover for at se flere billeder.

Børnene havde onsdag formiddag et skraldeevent for at lære mere om, hvordan dagligdagsaffald skal sorteres. Foto: Anders Knudsen
Hannah Fromé og Kasper Krøner Poulsen underviser børnene i 6. klasse og hjælper dem med at få styr på affaldssorteringen. Foto: Anders Knudsen
Foto: Anders Knudsen
Foto: Anders Knudsen
Foto: Anders Knudsen
  • Julie Kleszewski fra 6. klasse synes, at det er "en mega god idé" at sortere affald på skolen. Hendes familie gør det også derhjemme, og derfor har hun fået styr på, hvad der skal sorteres hvordan. Foto: Anders Knudsen
  • Børnene havde onsdag formiddag et skraldeevent for at lære mere om, hvordan dagligdagsaffald skal sorteres. Foto: Anders Knudsen
  • Hannah Fromé og Kasper Krøner Poulsen underviser børnene i 6. klasse og hjælper dem med at få styr på affaldssorteringen. Foto: Anders Knudsen
  • Foto: Anders Knudsen
  • Foto: Anders Knudsen
  • Foto: Anders Knudsen
Annonce
Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge