Genhuset: Flytning er en svær rejse. Men en god rejse, når man er ankommet

NYKØBING: 192 lejligheder på Vendsysselvej skal rives ned, og lige så mange familier skal finde et nyt sted at bo.

Processen med at tømme de fire, store betonblokke i Lindholmkvarteret har været i gang i et års tid, og for mange af lejerne har det været et følelsesladet år.

Også for Gerda Winther Corfitsen, der har boet i sin stuelejlighed i en af blokkene i 16 år og været glad for det.

- Jeg har været så glad for både lejligheden og området. Jeg troede, jeg skulle bo der resten af mine dage, konstaterer hun.

Men nu hedder adressen Sundtoften, og hendes toværelses på 75 kvadratmeter på Vendsysselvej er skiftet ud med tre værelser fordelt på 79 kvadratmeter - plus en lille have.

Tidligere var Gerdas husleje 4.500 kroner, nu sidder hun for 6.500. Efter boligsikringen er medregnet, skal hun af med cirka 1.300 kroner ekstra om måneden.

- Det er det hele værd, mener Gerda Winther Corfitsen, der føler, at hun er landet godt i Sundtoften, hvor der foruden haven følger et nyt køkken med i prisen.

Selve flytningen var dog hård. At rydde op og skille sig af med kære, gamle ting, er ikke en sport, Gerda er fan af. Med god hjælp fra børn og svigerbørn lykkedes det.

- Det gør ondt! Det er en hård rejse at flytte, men en god rejse, når man er ankommet. Jeg forstår virkelig godt, at folk ikke har lyst til at flytte, medgiver Gerda Winther Corfitsen.

Hendes gode venner Arne Nielsen og Pia Pedersen er enige.

Siden 1989 har Pia boet i en stuelejlighed på Vendsysselvej, og i 1995 flyttede Arne også ind. Deres tre værelser på 79 kvadratmeter kostede 4.000 kroner kroner om måneden. Nu er de flyttet til 85 kvadratmeter plus have i Væggerløse til 5.500 kroner.

- De 1.500 kroner ekstra om måneden er givet godt ud, og boligsikringen betaler en del af forhøjelsen, siger Arne Nielsen, der er nede på en huslejestigning på cirka 500 kroner, når det offentlige tilskud er regnet med.

Som medlemmer af afdelingsbestyrelsen i boligselskabet Vendersbo har Arne Nielsen og Gerda Winther Corfitsen kendt til nedrivningsplanerne siden 2014. Betonen smuldrer, siger en bygningsrapport, og nogle af lejlighederne er også ramt af skimmelsvamp.

De har begge stemt for nedrivningen, og har dermed nok haft nemmere ved at vænne sig til tanken om bulldozerne end andre beboere.

- Men alligevel var vi jo blevet boende, hvis vi havde haft muligheden. Det er trygheden ved det kendte, der styrer. Nu fik vi et skub til en ny start, og det er godt for os. Andre kan ikke se sig selv et andet sted end Vendsysselvej. Det kan vi godt. Vi starter på en frisk, fastslår Arne Nielsen, der som selvudnævnt sportsidiot er ganske tilfreds med at have fået have, der vender lige ud til stadion i Væggerløse.

- Vi har været til den første kamp på stadion, og vi har fået alletiders nye naboer, der kommer og låner os ting og drikker kaffe med os. Vi savner ikke larmen i etagebyggeriet, hvor der var lyde fra naboerne døgnet rundt, fortæller Arne Nielsen.

De første ti nætter i Væggerløse vågnede han stadig klokken et, hvor en af naboerne hjemme fra Vendsysselvej plejede at gå i bad. Lydene sad stadig i hans system. Nat nummer 11 var han omvendt og sov igennem.

- Det var jo noget gammelt lort, konstaterer Pia Pedersen, der ikke savner støjen og ikke kan se noget tab ved flytningen.

Men hun anerkender også, at "det gamle lort" er hjem for mange mennesker, der er glade for deres lejligheder og ikke ønsker sig væk fra Vendsysselvej.

- De har deres venner, netværk og tryghed der, siger Pia Pedersen.

Arne Nielsen har på Vendsysselvej talt med mange lejere, der har små økonomier og store bekymringer om en fremtid med højere huslejer. Blokkene har nogle af byens laveste huslejer, og mange kontanthjælpsmodtagere og pensionister har derfor haft mulighed for at få en bolig her.

- Vi har i afdelingsbestyrelsen forsøgt at hjælpe så mange som muligt med at tage kontakt til kommunen og sikre dem en indkomst, så de kan leve som før. Men mange trækkes igennem kontanthjælpssystemet i årevis, og har ikke råd. Selv om vi har forsøgt, har vi ikke hjulpet nok, erkender Arne Nielsen.

Rygter har der været mange af på Vendsysselvej i genhusningsprocessen, fortæller bestyrelsesmedlemmerne.

For eksempel siger et rygte, at det kun er de etnisk danske beboere, der skal flytte fra området med cirka 30 forskellige nationaliteter blandt lejerne. At historien med den smuldrende beton er falsk, og at målet kun er at rykke boligområdet væk fra ghettolisten.

Et andet rygte siger, at blokkene slet ikke skal rives ned.

Og et tredje at medlemmerne af afdelingsbestyrelsen har sikret sig selv de fede genhusnings-lejligheder foran andre lejere.

Alle rygterne afviser Arne Nielsen og Gerda Winther Corfitsen. Og især det sidste ligger dem på sinde at aflive en gang for alle.

- Vi er på lige fod alle sammen. Alle har fået tilbud lejligheder efter anciennitet. Har man boet i blokkene længe, har man fået tilbud tidligere end andre, der har boet der kort tid. Hvis en lejer med lang anciennitet har takket nej, har den næste fået lejligheden tilbudt, forklarer Gerda Winther Corfitsen, der som afdelingsformand har været ked af beskyldningerne.

- Misinformation har der desværre været meget af, og vi har heller ikke været gode nok til formidle budskabet på sprog, alle forstår, erkender Arne Nielsen, der føler, at han sidder noget ubekvemt mellem to stole, når han både skal være beboernes repræsentant overfor boligselskabet og være boligselskabets mand i lokalområdet.

- Det har ikke været nemt at formidle. Men der er altså ikke nogen vej udenom. Hvis vi var begyndt at renovere lejlighederne på Vendsysselvej, var de endt med at blive meget dyrere. Vores lejlighed var steget til 8.700 kroner. Det er fair, at folk gør modstand, fordi de føler sig usikre og har mange minder fra et langt liv i blokkene. Men man bliver også nødt til at forholde sig til fakta, mener Arne Nielsen.

Både Gerda, Arne og Pia er medlemmer af "Hyggeklubben" på Vendsysselvej. En social klub, der før i tiden samlede 60-70 mennesker til snak, banko og kaffe. I øjeblikket er der cirka ti medlemmer, der mødes hver anden onsdag.

Og det bliver de ved med, selv om ni af de ti nu er flyttet.

- Vi mødes stadig, for vi vil gerne beholde det gode sammenhold fra vores fælles år i blokkene, fortæller Pia Pedersen.

Hun har allerede planlagt en fridag fra jobbet, den dag blokkene skal rives ned. Planen er - sammen med Arne og Gerda - at slå klapstolene op og tage termokaffen med op på Netto-bakken for at følge arbejdet.

- Det bliver en mærkelig og også en lidt sørgmodig dag. Men livet går videre, siger Arne Nielsen.

Der er endnu ikke sat dato på, hvornår de fire blokke og deres 192 lejligheder jævnes med jorden.