Annonce
Guldborgsund

Guldborgsund gransker tidligere chefs udgifter

Claus Thykjær, centrum i sagen om misbrug af kommunalt kreditkort og manglende bilag i Greve Kommune, var kommunaldirektør i Guldborgsund Kommune fra juli 2012 til februar 2016. Foto: Flemming K. Karlsen, arkivfoto

Revision har kigget på tidligere kommunaldirektørs bilag, men ikke fundet mistænkelige forhold.

GULDBORGSUND - Vi har haft vores revision til at kigge nærmere på forholdene. Og har ikke fundet noget.

Det fastslår borgmester John Brædder (G), Guldborgsund Kommune, efter at kommunens tidligere topchef, kommunaldirektør Claus Thykjær, er blevet centrum i en sag om privat brug af kommunalt kreditkort, manglende bilag for udgifter et cetera i Greve Kommune, hvor han blev chef i foråret 2016. Nu er Claus Thykjær afskediget.

Fra juli 2012 til februar 2016 var Claus Thykjær kommunaldirektør i Guldborgsund Kommune.

De seneste oplysninger i sagen fra Greve indikerer, at misbruget af kommunens kasse tilsyneladende kan have fundet sted lige fra start af Claus Thykjærs ansættelse i Greve.

Det har altså også givet panderynker hos hans tidligere arbejdsgiver på Falster.

Opmærksomme

- Selvfølgelig har vi været opmærksomme på sagen i Greve. Vi har også bedt vores revisionsfirma BDO - som også var revisor, da Claus Thykjær var her - om at kigge tingene igennem igen. Det er sket. Og der er ikke fundet mistænkelige forhold, siger John Brædder.

- Jeg er rimeligt rolig og overbevist om, at der ikke er sket noget i strid med reglerne her i kommunen, tilføjer han, der i øvrigt undrer sig en del over forløbet i Greve.

- Jeg kender jo kun sagen udefra. Men jeg har da svært ved at forstå, at uregelmæssighederne tilsyneladende har kunnet stå på i så mange år. Revisionsmæssigt er det i hvert fald sådan, at når regnskabet på årsbasis gøres op, så skal kassen stemme, og der skal være dokumentation for udgifterne. Alt andet går jo ikke, forklarer John Brædder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I økonomiudvalget

Han kommer efter alt at dømme også til at redegøre for sagen på det førstkommende økonomiudvalgsmøde 10. august.

- Jeg tror på, at vi har - og har haft - styr på sagerne i vores kommune. Men det er da en god idé at tjekke igen, som situationen har udviklet sig. Jeg synes, vi skal tage en drøftelse i økonomiudvalget, siger Simon Hansen, Socialdemokratiet.

Rene Christensen, Dansk Folkeparti, mener, at en stikprøvekontrol af Claus Thykjærs udgifter og bilag i Guldborgsund Kommune vil være en god idé - og tilstrækkeligt.

- Jeg synes ikke, at vi skal sætte den store yderligere undersøgelse med ekstern kontrol i gang. Lad os nu se, om stikprøver viser noget, som gør det nødvendigt at grave dybere, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Personlige fejl

Claus Thykjær fratrådte 21. juni som kommunaldirektør i Greve Kommune.

Det skete efter en beslutning i byrådet, fordi man angiveligt havde mistet tilliden til sin kommunaldirektør. Ugen før blev det besluttet at indlede afskedigelsessagen. Dagen efter den endelige fyrings-beslutning skrev Claus Thykjær selv på Facebook blandt andet, at han har begået "nogle personlige fejl" og ikke "slået hårdt nok ned på rod".

"Det betaler jeg nu prisen for. Personligt synes jeg, at det er en høj pris, men det er nu engang risikoen ved at arbejde i et politisk styret system", skrev han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ferie og tøj

DR har gennemgået købene på Claus Thykjærs kommunale kreditkort og blandt andet konstateret, at han straks efter sin tiltrædelse i Greve i begyndelsen af 2016 købte ind i en FCK-butik og de efterfølgende dage købte privat på kortet hos blandt andet Tøjeksperten og Magasin.

Senere skal det kommunale kort også været brugt til ferie. På listen er også ishockey-billetter og supermarkedsindkøb. Samlet op mod 16.000 kroner.

  • Claus Thykjær, centrum i sagen om misbrug af kommunalt kreditkort og manglende bilag i Greve Kommune, var kommunaldirektør i Guldborgsund Kommune fra juli 2012 til februar 2016. Foto: Flemming K. Karlsen, arkivfoto
Annonce
112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland