Annonce
Guldborgsund

Hev hovederne af avlsduer

Her er der en ung han, som Mogens Stub heldigvis stadig kan tage frem fra dueslaget og vise til fotografen. Kun fem duer overlevede. Foto: Claus Hansen

- Nu må vi se, hvad de finder ud af. Jeg skal i hvert fald ikke have flere duer nu, for jeg vil bare fortsætte med de fem avlsduer, der overlevede, fortæller Mogens Stub

Det er ikke for meget sagt at kalde Mogens Stub på Ahornvej for en ægte "duemand".

Således er den stadigt aktive 82-årige dueentusiast fuld af historier om de mange kapflyvninger og oplevelser i det hele taget med duer, at man kunne skrive en lang og fyldig avisside om den side af sagen.

Mogens Stub fandt også her døde duer samt et væltet vandtrug og en forsvundet dørlås. Det udelukker i hvert fald idéen om, at det kunne være et vildt dyr, der skulle stå bag de 14 døde avlsduer. Foto: Foto: Claus Hansen

Et chok om morgenen

Men sådan er det desværre ikke denne gang. For Mogens Stub fik onsdag morgen i denne uge et chok, da han som altid skulle ud og se til både kapflyvnings- og avlsduerne i dueslagene i sin baghave.

- Der lå 14 af mine duer og var døde. Det var et grimt syn, og det gav mig noget af et chok. Det må jeg sige, der tog det hele sgu lige pippet fra mig, fortæller Mogens Stub denne torsdag, hvor også TV2Øst kigger forbi dueslagene på Ahornvej.

Årsagen til flere mediers ankomst er der ingen tvivl om: Det var et meget usædvanligt og makabert syn, der mødte Mogens Stub onsdag morgen. Således var de 14 døde duer ikke døde af naturlige årsager, men derimod var deres hoveder revet af og lå ved siden af de hovedløse kroppe på jorden i dueslagene.

- Jeg forstår simpelthen ikke, at man kan gøre sådan noget. Det må være et halvsygt menneske. Men jeg må hellere lade være med at sige noget om, hvem jeg tror, det kan være, for jeg kan jo ikke være sikker på noget.

- Det kan vel ikke undgås, at man gennem et langt liv måske får nogle uvenner, men jeg kan alligevel ikke forstå, at der er nogle, som kan finde på det her, fortæller Mogens Stub, der foreløbig ikke har kunnet give mange oplysninger videre til politiets efterforskning.

Politiet har han desuden rost, for der var ikke gået en time efter opkaldet onsdag morgen, før Mogens Stub fik besøg af ordensmagten. Også torsdag var der besøg af politi, der foretog videre efterforskning af de makabre duedrab.

- Nu må vi se, hvad de finder ud af. Jeg skal i hvert fald ikke have flere duer nu, for jeg vil bare fortsætte med de fem avlsduer, der overlevede, og så tager jeg en af mine kapflyvningsduer, så der bliver tre par avlsduer, fortæller Mogens Stub om fremtidsplanerne.

  • Her er der en ung han, som Mogens Stub heldigvis stadig kan tage frem fra dueslaget og vise til fotografen. Kun fem duer overlevede. Foto: Claus Hansen
  • Mogens Stub fandt også her døde duer samt et væltet vandtrug og en forsvundet dørlås. Det udelukker i hvert fald idéen om, at det kunne være et vildt dyr, der skulle stå bag de 14 døde avlsduer. Foto: Foto: Claus Hansen
Annonce
112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland