Annonce
Guldborgsund

LOKAL FOLKETINGS-KANDIDAT: - VI STÅR 100 PROCENT FAST PÅ AT VÆLTE REGERINGEN

Edris Qasimi bor i Sorø, arbejder i Næstved og stiller op til Folketinget for Radikale Venstres Guldborgsundkreds. Igennem sit arbejde mener han, at han kender til de udfordringer, som lokale borgere kan bruge hans hjælp til at løse. Og så er han blevet betaget af naturen i Guldborgsund. Foto: PR
Guldborgsund har fået en ny kandidat til Folketinget for Radikale Venstre. Han er med i partiets hovedbestyrelse og oplever lige nu en næsten skræmmende stilhed blandt politikere - formentlig en stilhed før stormen.

GULDBORGSUND: Edris Qasimi (R) husker stadig, hvordan mange mente, at Radikale Venstre havde ladet statsminister Mette Frederiksen (S) slippe for let, den dag i begyndelsen af juni, hvor partiet bad hende om at udskrive folketingsvalg senest 4. oktober. Eller at blive væltet og dermed tvunget til at gøre det.

Han forstod det ikke helt. I politik er det at fjerne sin støtte og være klar til at vælte en regering den største straf, som et parti kan tildele et andet, mener han.

- Vi traf den beslutning, fordi vi i Minkkommissionens rapport kunne se, at der ikke var noget juridisk at dømme hende for. Hun kan ikke dømmes ved en rigsret, for hun har ikke bevidst vildledt. Men der er en alvorlig politisk kritik af, at hun har drevet topstyring og truffet egenhændige beslutninger. Og selv om det ikke er ulovligt, så er det heller ikke ønskeligt politisk. Det ultimative er at vælte regeringen og markere, at den ikke kan fortsætte. Som et parti kan man ikke tildele en hårdere straf, siger han, der sidder med i hovedbestyrelsen og var med til at træffe beslutningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vi står til gengæld 100 procent fast på vores ord. Hvis hun ikke selv udskriver det valg senest 4. oktober, så bliver hun tvunget til at gøre det.

Edris Qasimi, folketingskandidat, Radikale Venstre

- Der er ikke nogen garanti for et andet resultat af en advokatundersøgelse, der i øvrigt kan være længe undervejs. Vi står til gengæld 100 procent fast på vores ord. Hvis hun ikke selv udskriver det valg senest 4. oktober, så bliver hun tvunget til at gøre det, siger han og tilføjer, at han forventer, at statsministeren viser format og selv trykker på knappen.

Samler kræfter

Tiden efter udmeldingen var præget af historier om pres fra baglandet, som Edris Qasimi ikke kan genkende.

Hans oplevelse var, at der var en enorm opbakning til at opfordre til et nyt valg, og han kunne blive vred på de ganske få personer, der spredte historier om det modsatte. Personer, som hellere havde set partiet bakke op om en uvildig advokatundersøgelse.

Nu er der blevet stille. Skræmmende stille, forklarer den nyvalgte Guldborgsundkandidat. Christiansborg er på sommerferie.

De holder ferie med deres familie og samler kræfter, så de kan tage tre eller fire uger ud ved den valgkamp, som de fleste forventer at se efter sommerferien.

Edris Qasimi er født i december 1987 og har boet i Sorø siden 2019 med sin kone og to børn på syv og to år. Han arbejder som adjunkt på Professionshøjskolen Absalon i Næstved og er uddannet i statskundskab fra Syddansk Universitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Processen er fremskyndet

I de seneste tre-fire år har han udviklet en stor lyst til at stille op i landspolitik, og han fik besked om, at han kunne vælge mellem tre kredse, der manglede en kandidat.

Forberedelserne har været i gang i nogle måneder, for vi har jo vidst, at der kom et valg senest til næste år. Men vi har "speedet" processen op nu.

Edris Qasimi, folketingskandidat, Radikale Venstre

- Jeg valgte Guldborgsund. Jeg har mange studerende fra området og taler meget med dem og kender til deres udfordringer med at tage en uddannelse. Derudover har jeg kendt til den radikale gruppe fra Guldborgsund, der er blandt de mest engagerede i hele landet. Gruppen er ikke særlig stor, men de er veloplyste og virkelig nogle ildsjæle. Så jeg er blevet taget enormt godt imod, og jeg har besøgt området mange gange efterhånden, forklarer han.

Det er første gang, at Edris Qasimi stiller op til Folketinget. Han kom til Danmark i 2004 og måtte vente til 2016, før han fik statsborgerskab.

- Indtil nu har jeg været med som frivillig, når der har været valgkamp.

Nu er han forberedt på sin egen valgkamp. Plakater er bestilt, og han er i gang med at skrive og designe flyers og brochurer.

- Forberedelserne har været i gang i nogle måneder, for vi har jo vidst, at der kom et valg senest til næste år. Men vi har "speedet" processen op nu.

  • Edris Qasimi bor i Sorø, arbejder i Næstved og stiller op til Folketinget for Radikale Venstres Guldborgsundkreds. Igennem sit arbejde mener han, at han kender til de udfordringer, som lokale borgere kan bruge hans hjælp til at løse. Og så er han blevet betaget af naturen i Guldborgsund. Foto: PR
Annonce
112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland