Annonce
Guldborgsund

Naboer protesterer mod ny svinestald

Den nye store svinestald skal opføres på marken bag Bodil Olsen, Geir Helgesen og Merete Andersen. Den bliver 25 gange 102 meter i areal. Foto: Claus Hansen

Overordnet set er det kommunens opfattelse, at ændringen af produktionen hverken vil være til gene for naboer eller naturen i området. det er naboerne ikke enige i.

RODEMARK Otte beboere i Rodemark ved Stubbekøbing er oprørte ved udsigten til, at der skal opføres en ny stor svinestald i området.

Guldborgsund Kommune har for et par måneder givet en miljøtilladelse til, at der kan opføres en stald på 102 gange 25 meter og en ny stor gyllebeholder på Rodemindesvej 1.

De otte beboere anslår, at den nye stald kan rumme cirka 7.000 grise.

De frygter derfor både øgede lugtgener fra og øget trafik til ejendommen, hvis der kommer en ny stor stald på adressen.

Rodemindesvej 1, hvor der i forvejen er svineproduktion, ejes af en lokal landmand, Lars Jacobsen, og et selskab ved navn Skovbrynet Multisite A/S.

Samme selskab ejer forskellige andre svinebesætninger i området, og det er selskabet, som 25. maj 2021 søgte om tilladelse til et nyt anlæg.

Ejendommen på Rodemindesvej 1, hvor svineproduktionen skal udvides, ses her i baggrunden af billedet. Foto: Claus Hansen

Ønske om modernisering

Selskabet har søgt en ny miljøtilladelse, fordi man ønsker at modernisere svineproduktionen på Rodemindesvej 1.

- Den ældste stald er nedslidt, og det vurderes uøkonomisk at renovere den, hedder det i tilladelsen.

Samme sted står at læse, at der har været overvejelser om at nedlægge hele anlægget på Rodemindesvej 1 og flytte det til en anden adresse.

- Der er dog ikke fundet et egnet sted, hvor det kan ligge mere hensigtsmæssigt end den nuværende placering, hedder det.

Kommunen har derfor vurderet, at en modernisering var nødvendigt, hvis driften skulle fortsættes.

Geir Helgesen har hus ned til Fribrødre Å, hvor Miljøstyrelsen har sat en måler op. Der bliver tjekket hver 14. dag, Foto: Claus Hansen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Ansøgningen

Ifølge ansøgningen er der søgt om i alt 2.843 kvadratmeter produktionsareal på ejendommen. Den nye stald bliver på 2.180 kvadratmeter.

Desuden søges der om tilladelse til gylleoverflade med naturligt flydelag og teltoverdækning for 2.308 kvadratmeter.

Dette skulle kunne reducere mængden af ammoniak og lugt med dels 32, dels 25 procent.

Hele anlægget, der til dels bliver med fast gulv, skal bruges til produktion af slagtesvin, hedder det i ansøgningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tilladelsen

I sin miljøtilladelse, der er fra 17. januar 2022 og skal bruges indenfor seks år, stiller kommunen en række krav, der skal opfyldes på ejendommen, af hensyn til naboerne.

Transport til ejendommen skal som hovedregel ske på hverdage mellem klokken 07 og 18, og kørslen skal være hensynsfuld, som det hedder.

Støjen må i skel til naboer ikke være over 55 db på hverdage, 45 db i weekender og 40 db om natten, og brugen af lys fra stedet skal begrænses.

Gyllen i tankene må kun røres rundt i nogle få uger af året.

Endelig skal det nye anlæg, som ifølge kommunen vil blive mere synlig, sløres af beplantning rundt om bygningerne, hedder det i tilladelsen.

Overordnet set er det kommunens opfattelse, at ændringen af produktionen hverken vil være til gene for naboer eller naturen i området.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Uenige naboer

Men det er otte af naboerne til ejendommen med svinebedriften altså meget uenige i.

- Vi synes, at projektet er helt uacceptabelt. Produktionen kan blive øget voldsomt, siger tre af beboerne, nemlig Geir Helgesen, Bodil Olsen og Merete Petersen.

De siger, at der i forvejen foregår meget tung transport på de små veje til ejendommen, og de frygter, at det bliver værre.

De tre beboere gør også opmærksom på, at der netop på det areal, hvor den nye stald skal rejses, er kommunale planer om skovrejsning.

- Det hænger ikke sammen, mener Geir Helgesen.

Fra bedriften spredes en del af gyllen ud på markerne ved gården, og det er også et problem, mener de tre.

- Gyllen løber nedad, og noget ender i Fribrødre Å, siger Geir Helgesen, der selv har hus ved åen.

Her har Miljøstyrelsen opstillet en målestation, og den tjekkes jævnligt af medarbejdere fra styrelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Klager til kommunen

De tre naboer, der siger, at de ikke rigtigt er blevet hørt, har klaget til Guldborgsund Byråd i sagen.

Herfra har man svaret, at klagen er sendt til behandling i det kommunale system.

  • Den nye store svinestald skal opføres på marken bag Bodil Olsen, Geir Helgesen og Merete Andersen. Den bliver 25 gange 102 meter i areal. Foto: Claus Hansen
  • Ejendommen på Rodemindesvej 1, hvor svineproduktionen skal udvides, ses her i baggrunden af billedet. Foto: Claus Hansen
  • Geir Helgesen har hus ned til Fribrødre Å, hvor Miljøstyrelsen har sat en måler op. Der bliver tjekket hver 14. dag, Foto: Claus Hansen
Annonce
Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

Sport

Esbjerg med igen: NFH i større problemer

Annonce
Annonce
Sport

Esbjerg med igen: NFH i større problemer

Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Nykøbing

God nyhed til NFH før finalen: Vi er helt oppe at ringe

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

112

128 taget i fartkontroller

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

Annonce
Annonce
Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning